Færre penge til ledige

En arbejdsløs syerske, som også er enlig mor til to børn, vil gerne være sygeplejerske. Pengene fra SU'en rækker imidlertid ikke, og derfor må hun opgive drømmen. Indtil en medarbejder på Arbejdsformidlingen (AF) fortæller hende om en pulje penge, som gør, at hun kan studere og samtidig få udbetalt, hvad der svarer til dagpenge, fordi der er mangel på skolelærere. Men står det til den nye regering, skal der fremover være færre penge til denne såkaldt tidlige indsats. Begrebet dækker over, at AF hurtigt kan bruge ekstra penge på at forebygge flaskehalse på arbejdsmarkedet, for eksempel mangel på sygeplejersker, og langtidsledighed. Pengene kan bruges på, at arbejdsløse kommer i aktivering - for eksempel jobtræning eller en uddannelse - i løbet af det første år, de er ledige, i stedet for at skulle vente et år, som de ellers skal. Pointen med at vente er at undgå, at AF ikke bruger penge på folk, der selv kan finde arbejde. Af finanslovsforslaget fremgår, at regeringen til sammenligning med sidste års finanslov vil bruge penge på 1.400 færre ledige i det første år. Det svarer til en reduktion i den tidlige aktiveringsindsats med 25 procent. Det kritiserer både repræsentanterne for lønmodtagerne og arbejdsgiverne. »Vi undrer os dybt over, at de beskærer så kraftigt. Regeringen har et mål om at få flere i arbejde og hurtigere i arbejde, og i den sammenhæng er den tidlige indsats helt central«, siger faglig sekretær i Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Jens Frank, som vurderer besparelsen til at være cirka 300 millioner kroner. FTF er en paraplyorganisation for de fagforeninger, der blandt andet organiserer lærere, sygeplejersker, pædagoger og bankansatte. Samme melding lyder fra en anden paraplyorganisation, Akademikernes Centralorganisation. »For mange af vores arbejdsløse medlemmer vil der nu være lukket i den periode, og det på et tidspunkt hvor der sker fyringer i staten og på det private arbejdsmarked. Det er skuffende«, siger afdelingsleder Niels Lykke Jensen. Heller ikke arbejdsgiverne er begejstrede for at spare på den tidlige indsats. Tina Voldby er arbejdskraftchef i Dansk Arbejdsgiverforening, og hun siger: »Vi synes, der er god grund til, at regeringen ser kritisk på bevillingerne på området. Men vi synes, det er en skæv prioritering. I en periode, hvor arbejdsmarkedet er præget af mangel på arbejdskraft og lav mobilitet, bør flaskehalsproblemerne have en enormt høj prioritet«. Regeringen vil også spare 40 millioner kroner på at omskole eller uddanne mennesker, der bliver arbejdsløse i udkantsområder. Servicejobordningen, der hjælper langtidsledige over 48 år i arbejde igen, bør sløjfes. I alt ønsker regeringen at spare cirka 1,2 milliarder kroner på Beskæftigelsesministeriets område i forhold til sidste års finanslov. En del er dog penge, der alligevel ikke er blevet brugt. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). Retur til hovedartikel