Juraprofessor: Domstole for slappe

Selvom politiet skal have tilladelse fra en dommer, før det aflytter en borgers telefon eller gennemroder hans hjem, skal borgeren ikke regne med, at dommeren er et bolværk mod indgreb i privatlivets fred og ofte siger nej til politiet. Professor i procesret ved Københavns Universitet, Eva Smith pegede onsdag på en høring om regeringens terrorpakke på, at politiet får tilladelsen næsten hver gang, det beder en dommer om ret til det, som på jura hedder 'et tvangsindgreb'. Helt nøjagtig siger dommeren »go!« i 97 procent af sagerne. »I praksis er det et gummistempel - det viser politiets egen statistik«, siger Eva Smith. To forklaringer Hun giver to forklaringer på dommernes følgagtighed: »Det kan skyldes, at politiet er meget gode til at sortere i sagerne, inden de bliver forelagt dommeren. Men årsagen kan lige så vel være, at det er svært at sige nej, når man sidder der og kun har politiets materiale og en forsvarer foran sig. Jeg tror, at begge grunde tæller lige stærkt. Summa summarum er en dommerkendelse ikke en hovedpude, man trygt skal lægge sig til at sove på«, siger Eva Smith. Advarer Derfor advarer hun mod et nyt værktøj til politiet i terrorpakken, der i dag førstebehandles i Folketinget: at det med blot én dommerkendelse kan få lov til at gennemføre en række hemmelige ransagninger hos en mistænkt. Eva Smith mener, at den nye ordning er overflødig og krænkende over for privatlivet, da der ikke kan være det store besvær ved at vende spørgsmålet med en dommer før næste indgreb - særlig set i lyset af at politiet så godt som aldrig får et nej fra dommeren. I det senest opgjorte år, 2000, bad politiet 1.662 gange en dommer om lov til at gribe ind i meddelelseshemmeligheden - det vil sige aflytte en telefon, indhente teleoplysninger fra telefonselskaberne eller åbne et brev. Og tilladelsen faldt i 1.611 tilfælde. For hemmelige ransagninger - der var kun 16 i alt - kom tilladelsen hver eneste gang. Advarer Professor, dr.jur. Peter Blume, der er ekspert i datasikkerhed, advarer mod terrorpakkens nye muligheder for politiet til at overvåge befolkningen - selvom det sker med en dommers godkendelse. Han var på høringen i går stærkt kritisk over for terrorpakkens forslag om at opbevare oplysninger om alle borgeres telefonsamtaler i ét år og over for at give politiet mulighed for at indsætte et 'snifferprogram', der kan læse med i en privat computer. »Dommeren siger aldrig nej. Man kan spørge sig selv, hvilken retsgaranti en retskendelse egentlig indebærer. De nye regler vil i sig selv give en risiko for, at vi føler os utrygge og overvågede - selvom vi er lovlydige«, siger Peter Blume. Både den konservative retsordfører Helge Adam Møller og Venstres Birthe Rønn Hornbech var på høringen stærkt fortørnede over Eva Smiths kritik af domstolene. Dommerforeningens formand, Henrik Linde, sagde hvast, at Eva Smiths kritik har »en meget, meget grim klang«. »Danske dommere har meget kritisk sans, kan jeg forsikre. Forklaringen skal findes i, at politiet foretager en kraftig sortering sagerne. I tvivlstilfælde kan vi jo bare sige, at der kun må ske én ransagning ad gangen«, sagde Henrik Linde. Uklar terrorpakke Under høringen påpegede en række af landets fremmeste juraeksperter, at terrorpakken er alt for uklar - at det ganske enkelt bliver svært for borgerne at gennemskue, hvornår de er kriminelle og hvornår de er lovlydige. Særligt kritisk var professor i strafferet ved Aarhus Universitet Gorm Toftegaard Nielsen over den uklare definition, som lovforslaget giver af terror. Også Advokatrådet kritiserede, at forslaget er upræcist, når det handler om, hvornår man gør sig skyldig i medvirken til terror - særligt ved at yde økonomiske støtte. Ifølge advokat Jacob Lund Poulsen kan det ifølge lovforslaget være strafbart, hvis et pengeinstitut overfører penge til en humanitær organisation, som langt nede i netværket har en terrororganisation. I dag førstebehandles forslaget. På forhånd vender de radikale sig mod forslaget om gentagne hemmelige ransagninger, Socialdemokratiet vil have en præcisering af, hvilke statstyper der skal beskyttes mod terror, og Dansk Folkeparti er imod at udvise danske statsborgere til retssager i udlandet.