Den danske regering vil først hvis der kommer en konkret forespørgsel fra USA vurdere, om den irakiske hærchef, Nizar al- Khazraji, skal have lov til at forlade Danmark og siden vende tilbage. »Regeringen har ikke fået nogen anmodning fra USA om at lade ham rejse ud midlertidigt.Hvis der kommer en sådan anmodning, så vil sagen selvfølgelig blive vurderet. Vi kan ikke på forhånd sige ja eller nej. Man kan jo tænke sig, at USA ville præsentere nogle særlige omstændigheder«, siger integrationsminister Bertel Haarder (V). Den amerikanske ambassade meddelte fredag, at USA ikke på forhånd vil afvise at bruge Khazraji i forbindelse med en offensiv mod Irak og Saddam Hussein. Samtidig skrev Politiken, at hærchefen havde fået afslag på en ansøgning om at rejse ind og ud af Danmark, så han kunne deltage i møder med den irakiske opposition. Haarder afviser Integrationsminister Bertel Haarder afviste imidlertid fredag, at hærchefen havde søgt om tilladelse til at rejse ud af Danmark. »Udlændingestyrelsen har ikke taget stilling til, om hærchefen må rejse ud af landet. Udlændingestyrelsen har ikke fået nogen ansøgning om det«, sagde han til Politiken. Politiken kan imidlertid dokumentere, at dette er forkert. Det fremgår af en instruks, Bertel Haarder fredag fik faxet fra sit eget ministerium til Spanien, hvor han var til EU-møde. Af instruksen, som Politiken er i besiddelse af, fremgår det klart, at hærchefen har fået afslag på sin ansøgning om at kunne rejse ud og ind af Danmark. Udrejse o.k. »Udlændingestyrelsen har ikke taget stilling til, om hærchefen må rejse ud af landet. Udlændingestyrelsen har derimod afgjort, at hærchefen ikke kan få mulighed for at rejse tilbage til Danmark, hvis han rejser ud af landet«, står der i notatet. Så teknisk set har hærchefen ikke søgt om udrejsetilladelse, han har søgt om mulighed for både at rejse ud og ind af Danmark, hvilket styrelsen har afslået. Udlændingestyrelsens afslag skal forstås sådan, at hærchefen ikke kan rejse tilbage til Danmark, hvis han først har forladt landet. Sådan er praksis for personer på tålt ophold, oplyser Udlændingestyrelsen. Praksis på tålt ophold Personer på tålt ophold er principielt uønskede i Danmark og har fået besked på at forlade landet. De får kun lov til at blive i Danmark, fordi de risikerer dødsstraf eller anden forfølgelse i deres hjemland og derfor ikke kan tvangsudsendes. Men forlader en person på tålt ophold landet frivilligt, vil Danmark ikke tillade vedkommende at komme tilbage. Det kan dog være svært for personer på tålt ophold at få mulighed for at forlade Danmark. For selv om de er blevet bedt om at rejse, vil Danmark ikke give dem pas eller midlertidige rejsedokumenter. Først hvis myndighederne i et andet land udsteder rejsedokumentation og ønsker at give den pågældende opholdstilladelse, vil politiet hjælpe, oplyser kriminalinspektør Jørgen Tagge fra Rigspolitiets udlændingeafdeling. »Men jeg kan ikke huske, at vi nogensinde har hjulpet en person på tålt ophold med at komme ud af Danmark«, siger han. Afslag på asyl Den irakiske hærchef fik afslag på asyl og opholder sig på tålt ophold, fordi han er mistænkt for forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med folkedrabet på kurderne i Nordirak i 1988, hvor han var øverste chef for den irakiske hær. En sag som politiet nu undersøger. Ud over hærchefen opholder 16 udlændinge sig på tålt ophold i Danmark.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























