Patient var ulovligt spændt fast

Personalet på et psykiatrisk hospital brød loven, da det fikserede en 24-årig mand i bælte i halvandet døgn og samtidig tvangsmedicinerede ham med beroligende medicin. Patienten optrådte ikke farligt eller truende, men personalet lagde den 24-årige mand i bælte, fordi der kun var to ansatte på nattevagt til at klare situationen, hvis patienten skulle blive voldelig eller truende. Patienten, der først kom ud af bæltefikseringen 36 timer senere, klagede til Patientklagenævnet, der nu har fastslået, at tvangsfikseringen og tvangsmedicineringen var ulovlig. »Betingelserne for at tvangsfiksere patienten (var) ikke opfyldt, idet der ikke på tidspunktet for beslutningen om tvangsfiksering var en nærliggende fare for, at han selv eller andre ville lide skade på legeme eller helbred«, skriver Sundhedsvæsenets Patientklagenævn i sin afgørelse. Tv-skænderi Den 24-årige mand, der led af skizofreni, havde været indlagt gennem længere tid på en psykiatrisk afdeling, da der om aftenen 5. maj sidste år opstod diskussion om, hvilket tv-program man skulle se. Da patienten blev truende og talte om at aflive personalet, blev han bedt om at gå til sin stue, hvilket han gjorde. To timer senere, klokken 22.52, havde personalet opsøgt ham, lagt ham i bælte og tvangsmedicineret ham med en beroligende indsprøjtning. Indgrebet blev godkendt af den vagthavende læge. Baggrunden var ifølge sygeplejejournalen, at »personalet var bekymret for, at der kun var to personer i nattevagten«. Derimod fremgik det ikke, at patienten skulle være urolig. Det blev han til gengæld, efter at han var lagt i bælte, og bæltefikseringen fortsatte til den 7. maj klokken 11. Krav om påviselig fare I sin afgørelse skriver Patientklagenævnet, at man kun må tvangsfiksere patienter, hvis der er konkret, aktuel og påviselig fare for, at patienten eller andre lider skade på legeme eller helbred. Og den betingelse var ikke opfyldt. »Bekymringer for afsnittets bemanding (må) ikke i sig selv føre til tvangsindgreb«, skriver nævnet. Ulovlig medicinering Tvangsmedicineringen af patienten var heller ikke lovlig, idet »han på tidspunktet for indgivelsen af den beroligende injektion ikke var meget urolig«, fastslår nævnet. Patientklagenævnets afgørelse er sendt til patienten og det pågældende hospital, der så selv afgør, om afgørelsen skal have konsekvenser for den ansvarlige læge eller personalet. Klart direktiv »Vi har givet et klart direktiv til sundhedspersonalet om, at betingelserne for fikseringen ikke var opfyldt. Det betyder forhåbentlig, at man vil tænke sig bedre om næste gang«, siger direktør Peter Bak Mortensen fra Patientklagenævnet. Nævnet offentliggør aldrig navne på patienter eller sygehuse. Hvis patienten ønsker erstatning, skal han gå til domstolene, men der gives sjældent erstatning på baggrund af nævnets afgørelser, siger nævnets direktør.