Borgerne i hele EU skal til stemmeurnerne i 2004 for at tage stilling til EU-konventets forslag til ny traktat. Sådan lød forslaget fra konventets formand, den tidligere franske præsident Valery Giscard d'Estaing, på en pressekonference torsdag i forbindelse med åbningen af konventet. Uden at komme nærmere ind på, hvordan afstemningen skal foregå, og hvad der helt præcis skal stemmes om, sagde han, at en afstemning om en ny traktat kunne finde sted i forbindelse med valget til Europaparlamentet i 2004. »En forfatning godkendes normalt ved en folkeafstemning. Og man kunne godt forestille sig, at vi fik forslaget fra konventet godkendt i forbindelse med valget til Europaparlamentet i 2004«, siger Valery Giscard d'Estaing. EU-konventet, der består af parlamentarikere og repræsentanter fra regeringerne i de 15 EU-lande og kandidatlandene samt medlemmer af Europaparlamentet, mødtes torsdag for første gang for at tage hul på den diskussion, der kan føre til en ny EU-traktat. De 105 medlemmer skal blandt andet diskutere, hvordan EU gøres mere åbent og demokratisk. Både Valery Giscard d'Estaing og EU-kommissionens formand, Romano Prodi, lagde i deres højtidelige taler ved åbningen i går stor vægt på, at konventets arbejde skal føre til en ny traktat. Konventet skal gøre sit arbejde færdigt i løbet af et år, så de kan lægge et forslag på bordet, når EU's stats- og regeringschefer holder regeringskonference i 2004. Forslaget om at sende et eventuelt forslag til ny traktat til folkeafstemning vakte begejstring hos JuniBevægelsens medlem af konventet, Jens-Peter Bonde. »Det er en fremragende idé og den mest nødvendige beslutning konventet kan tage. Udsigten til en folkeafstemning er det eneste, der for alvor kan få befolkningen til at følge med i, hvad der foregår«, siger Jens-Peter Bonde. Han opfordrer dog til, at der i givet fald sendes to forslag til afstemning, og at det sker, inden statslederne er blevet enige om en færdig traktat. Et forslag skal lægge op til et tættere overstatsligt samarbejde og et, hvor det slås fast, at EU er et samarbejde mellem selvstændige stater. De radikales Lone Dybkjær, der er suppleant i konventet, støtter også ideen om en folkeafstemning, men mener, at der kun bør sendes ét forslag til afstemning. Socialdemokratiets repræsentant i konventet, Henrik Dam Kristensen, er mere forbeholden. »I princippet har jeg ikke noget imod folkeafstemninger, men det er alt for tidligt at sige noget om det endnu. Vi ved slet ikke, hvad konventet ender med«, siger han. Det var torsdag ikke muligt at få en kommentar fra statsminister Anders Fogh Rasmussen.