Selv for garvede mineryddere, der lever af at snyde et af krigshåndværkets mest luskede redskaber, kan døden komme som en overraskelse. Oversergent T.K Butzkowsky, 26 år, og overkonstablerne K. Carlsen, 35, og B.J.N. Andersen, 26, var tre topprofessionelle soldater med solid erfaring fra minerydning på Afrikas Horn og Balkan. Onsdag ved 17-tiden døde de tre i en eksplosion, der med oberstløjtnant Lasse Harkjærs ord slet ikke kunne skulle ske. Harkjær er chef for den danske Camp Viking med dens 48 danske udsendte soldater, deraf 17 mineryddere fra ingeniørkorpset i det krigsarrede Kabul. Dagen før var Harkjær selv ude at følge sine folks arbejde, da de danske soldater sammen med tyske kolleger begyndte at fjerne to gamle SA- 3-raketter fra et boligområde i udkanten af den afghanske hovedstad. Britiske soldater havde bortsprængt en tredje SA-3-raket dagen forinden. De to sidste raketter blev fragtet over til den dansk-tyske bataljons sprængningsterræn, kun en halv kilometer fra Camp Viking. Djævelske miner Gamle, ueksploderede raketter og miner er blevet Afghanistans ulykke. De har lagt boligkvarterer i Kabul øde, efter at rivaliserende mujadhedingrupper lagde de djævelske miner ud under deres borgerkrig 1992-1996. Og endnu i dag terroriseres landsbyer over hele landet stadig af ueksploderede efterladenskaber fra Sovjetunionens besættelse af Afghanistan i 1980'erne. Hvem der i sin tid havde stillet SA-3-raketter op på sletten øst for Kabul med sigte mod hovedstadens lufthavn, fortaber sig i Afghanistans blodige historie. De ueksploderede raketter kan være nogle modbydelige dødsmaskiner. Men Carlsen, Butzkowsky og Andersen gik stille og roligt frem efter manualen onsdag eftermiddag. Som Harkjær siger: »De gjorde, som de skulle. Det kunne ikke gå galt«. Havde ikke en chance Men galt gik det. En af raketterne brød Afghanistans nyvundne fred med en eksplosion så voldsom, at de tre danske soldater og to tyske kolleger ikke havde en chance. Det blev den hidtil alvorligste ulykke for den store internationale fredsbevarende styrke i Kabul, ISAF. Tre andre danske kolleger - oversergent D.U. Bro, 26 år, overkonstabel K.R. Poulsen, 28 år, og overkonstabel J.E.R Lassen, 36 - blev såret. Camp Viking i chok Camp Viking gik i chok. Straks torsdag morgen, efter at de døde var bragt ind på det tyske felthospital midt i de 18 nationers store, støvede teltlejr uden for Kabul, gik Dannebrog på halv, 4.000 kilometer hjemmefra, med alle de danske soldater forsamlet. Feltpræst Claus Pontoppidan holdt andagten, en tysk soldat blæste i signalhornet, og Lasse Harkjær sagde mindeord om de faldne kammerater. Fløjet hjem via Tyskland De sårede blev straks fløjet hjem via Tyskland. En tysk-dansk undersøgelseskommission er fløjet den modsatte vej for at efterforske ulykken i Kabul. De tyske og danske dødsofre hædres og mindes ved en højtidelighed i Kabul lufthavn, før også de flyves hjem. Den hårdest sårede af de tre danskere blev i Tyskland transporteret til et militærhospital i Koblenz, fordi hans tilstand var blevet forværret under den lange rejse. Stabil tilstand De to soldater, der blev fløjet til Danmark, er blevet indlagt på Rigshospitalets brandsårsafdeling. Afdelingslæge Iver Christensen betegner deres tilstand som stabil. Den ene af de to soldater har fået sprængt trommehinden og har fået en andengrads forbrænding på håndryggen. Lægerne forventer, at han bliver udskrevet fredag. Den anden soldat ventes ifølge Iver Christensen at skulle blive på hospitalet i længere tid. Han har et alvorligt brud på mellemhåndsknoglen og skal opereres senere fredag. Begge soldater er ifølge afdelingslægen tavse og kede af det, men ved godt mod. Flere millioner miner og ueksploderede granater skjuler sig fortsat i Afghanistans jord.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























