Friskoler bliver mindre frie

En række arabiske friskolers undervisningsmetoder er nu den direkte årsag til, at Folketinget snart strammer kravene for landets 450 friskoler. Lovforslaget er en del af regeringens udlændingeudspil og skal via skærpede krav og tilsyn med skolerne sikre, at de arabiske børn forberedes til det dansk samfund. »Der er konstateret problemer med visse muslimske friskoler, og der er sået berettiget tvivl om, at disse skoler gør eleverne klar til at begå sig i det danske samfund. Derfor er vi nødt til at stramme op«, begrundede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) forslaget på sit ugentlige pressemøde i går. Støtte fra S Når undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) om kort tid fremlægger lovforslaget i Folketinget kan hun på forhånd regne med støtte fra Socialdemokratiet. »Vi er enige i, at det er nødvendigt med en opstramning af tilsynet« siger friskoleordfører Carsten Hansen (S). Han tilføjer dog, at der godt kan være nogle problemer i selve udformningen af det skærpede tilsyn. Friskoler: For drastisk Hos Dansk Friskoleforening, der har halvdelen af landets 450 friskoler som medlemmer, mener man, at det er alt for drastisk at ændre et 150-års skolesystem, fordi der er problemer på ganske få arabiske skoler. »Det er kun et spørgsmål om, at der er nogle politikere, der skal have ro i sjælen og har behov for at berolige folk efter 11. september. Og så laver man et kontrolsystem for alle skolerne, som jeg finder stærkt usmageligt«, siger kontorleder Cecil Christensen. Undervisningsministerens partifælle og formand for Folketingets Uddannelsesudvalg, Else Winther Andersen (V), erkender, at det ikke er rart at gribe ind i skolernes frihed. »Diskrimination« »Jeg synes, at det er hårdt at røre ved friskolernes hjerteblod. Men der er ikke andre muligheder, for vi er nødt til at lave ens lovgivning for alle, og vi kan altså ikke leve med, at enkelte skoler ikke uddanner børnene til at klare sig i det danske samfund«, siger hun. I regeringens forslag kræves det også, at friskolelederne kan tale og skrive dansk. Men landets tyske og internationale skoler undtages på forhånd fra sprogkravet. Det mener friskoleforeningen er diskrimination. »Det burde gælde for alle«, siger Cecil Christensen. Frygter sprogkrav Han frygter nu, at en række friskoler utilsigtet bliver ramt af de strengere sprogkrav. Som eksempel nævner han Enghaveskolen ved Faaborg, der har en norsk skoleleder. Han taler klingende norsk og lever derfor ikke op til sprogkravene. Ifølge Undervisningsministeriets tolkning over for Friskoleforeningen vil han blive afskediget som følge af loven.