Ny chef rystet over fængsler

At få et chefjob i det danske fængselsvæsen var som at blive sat ind i en tidsmaskine og sendt tilbage i tiden. Det følte Kim Andersen, der tidligere var administrationschef i Søværnet, da han forrige år tiltrådte et job som økonomichef ved Statsfængslet i Nyborg. 'Meget rystende' »Jeg var meget rystet. Jeg troede jo, at jeg kendte lidt til fængslet, for jeg bor jo i Nyborg. Men jeg oplevede, at jeg blev sat mindst ti år tilbage i forhold til den udvikling, man ellers har været igennem i den øvrige offentlige sektor. Fængselsvæsenet har på mange måder fungeret helt for sig selv - som en stat i staten«, siger Kim Andersen. Tidligere rekrutterede Kriminalforsorgen stort set kun chefer fra direktoratet, Justitsministeriet og fængslerne. Kritiske øjne på fængslet Men Kim Andersen var en af de 13 chefer, som i år 2000 blev ansat til at se på økonomien i de enkelte fængsler med friske øjne. Den tidligere søværnsmand var blandt andet rystet over, at medarbejdersamtaler og personalepolitik var helt nye fænomener i forsorgen, samt at budgettet til efteruddannelse mest af alt lignede en vittighed. Det hele handler om lov og orden Hertil kom, at fængselsfunktionærernes fagforening, Dansk Fængselsforbund, hele tiden slår på 'orden og sikkerhed' og ser bort fra en lige så vigtig del af arbejdet - resocialisering af fangerne, så de ikke glider tilbage i kriminalitet, lige så snart de bliver løsladt, mener Kim Andersen. »For mange af de nye medarbejdere står det i centrum, at man gerne vil være med til at gøre en forskel over for fangerne, og det er der ikke plads til, når det hele handler om orden og sikkerhed. Lærerne kan for eksempel lave flere aktiviteter med fangerne, fordi den enkelte medarbejder må være alene med en gruppe fanger, men det vil fængselsfunktionærerne ikke, og så er der meget, som ikke kan lade sig gøre«, forklarer Kim Andersen. Bremser fremskridt Dansk Fængselsforbunds ensidige fokus på orden og sikkerhed har blandt andet ført til, at fængselsfunktionærerne ikke kan passe hele deres job ordentligt, forklarer Kim Andersen. Allerede i 1991 besluttede Kriminalforsorgen, at fængselsfunktionærerne også skulle tage sig af fangernes fritidsaktiviteter, arbejde og undervisning. »Det er stort set ikke lykkedes i de lukkede fængsler, i hvert fald ikke i Nyborg. Dansk Fængselsforbund har svigtet medlemmerne ved ikke at kræve efteruddannelse til at løfte de nye opgaver. I stedet har man bare satset på at få flere ansatte og salgsargumentet over for politikere og presse har igen og igen været orden og sikkerhed«, siger Kim Andersen. Nyborg Statsfængsels budget til efteruddannelse er på 600.000 kroner ud af et personalebudget på 96 millioner kroner. Kræver stor pædagogisk indsigt De indsatte er ofte udstødte, som er opgivet af mange professionelle behandlere. »Det er klart, at vores job kræver stor pædagogisk indsigt. Her burde fængselsforbundet enten have krævet bedre kompetence eller have erkendt, at der er områder, som deres medlemmer ikke kan håndtere«, siger Kim Andersen. Forsorgen for topstyret Samtidig har Kriminalforsorgen været for topstyret, påpeger Kim Andersen. Han er selv blevet ansat som led i større reform af ledelsen i fængslerne. Siden år 2000 har Kriminalforsorgen flyttet ansvar og opgaver ud til fængslerne - også for økonomien. Afviser kritik Dansk Fængselsforbund er enig i Kim Andersens kritik af Kriminalforsorgens personalepolitik. »Samtalerne med medarbejderne og efteruddannelsen er på et katastrofalt dårligt niveau. Men det helt overordnede problem i Kriminalforsorgen er ledelsen, hvilket da også blev dokumenteret i den store arbejdsklimaundersøgelse for nylig«, siger formand Carsten Pedersen. Men forbundet afviser til gengæld blankt at have svigtet medlemmerne ved at fokusere ensidigt på orden og sikkerhed. »Vi har i årevis angrebet, at efteruddannelsen stod til dumpekarakter. Det har været en af vores største konflikter med Kriminalforsorgen. Forrige år sagde vi blandt andet, at det ikke har nogen mening at gennemføre medarbejderudviklingssamtaler, hvis ikke der var økonomi og vilje til at følge op på det,« siger Carsten Pedersen. Medarbejder låst ind i skab Samtidig er det noget 'vrøvl', at fængselsfunktionærerne ikke kan være alene med de indsatte. Det er de eksempelvis, når de underviser i at kontrollere vrede. Men hvorfor kan én enkelt lærer gå ud og spille fodbold med de indsatte, når en fængselsfunktionær ikke kan? »Sidste år havde vi en sag i Horsens, hvor en fængselsfunktionær blev låst inde i et skab, og de indsatte stak af. Vi har jo også at gøre med farlige indsatte, som vil flygte i de lukkede fængsler, så der er også sikkerheds- og ordenshensyn«, siger Carsten Pedersen.