Dyrt at trafiksikre med motorvej

Det er langt dyrere at forebygge dødsfald og kvæstede på en strækning med motorveje end med motortrafikveje eller andre alternativer, siger eksperter i trafiksikkerhed og -økonomi. »Det er hævet over enhver tvivl, at ingen kan argumentere sagligt for motorveje, hvis man primært fokuserer på sikkerhed«, siger trafikkonsulent Niels Helberg, tidligere forskningschef i Rådet for Trafiksikkerhedsforskning og Transportrådet. Trafikministre og andre borgerlige og socialdemokratiske tilhængere af motorveje bruger ellers ofte sikkerhed som hovedargument. Motorveje har betydning for omliggende vejnet Og ifølge tal fra Vejdirektoratet er der da også fire gange så få dræbte og kvæstede på motorveje som på landeveje, hvor især modkørende er et faremoment. Men statistikken kan ikke tolkes firkantet: »Der dræbes relativt få på motorvejene. Men de har afledte effekter, blandt andet forøgelse af hastigheden på de omkringliggende vejnet«, påpeger direktør Rene La Cour Sell fra Rådet for Større Færdselssikkerhed. En af de få analyser på området blev lavet af dansk trafiksikkerheds 'grand old man', professor Niels Olaf Jørgensen fra Danmarks Tekniske Universitet, da motorvejen over Fyn var færdig i 1985. Den viste, at der godt nok blev færre uheld per kørt vognkilometer på selve hovedstrækningen. Svært ved at vænne sig til lavere fart Men motorvejen inspirerede flere til at købe bil. Og samtidig steg antallet af ulykker på de øvrige hovedveje, fordi bilisterne havde svært ved at vænne sig til en lavere fart, når de ikke kørte på motorvejen. Samlet var der stort set ingen positiv effekt på antallet af trafikdræbte og kvæstede i området. En ny rapport fra Danmarks Transportforskning om omfartsveje viser ligeledes, at antallet af personskadeuheld ikke falder, men tværtimod stiger med ni procent, når en gammel vej gennem en by erstattes af en motorringvej. »De to analyser fastslår, at den samlede trafiksikkerhedsmæssige gevinst af motorveje er meget lille eller ikke-eksisterende. Og metoden er i øvrigt også meget dyr«, siger trafikkonsulent Niels Helberg. Billigere løsninger Folketingets Færdselssikkerhedskommission fik i 1990'erne Vejdirektoratet og Danmarks Transportforskning til at beregne, hvor meget det kostede at afværge et personskadeuheld med dræbte eller kvæstede med forskellige tiltag i trafikken. Prisen for at forbedre trafiksikkerheden med en motortrafikvej var omkring to tredjedele i forhold til en motorvej. Og en indsats for de såkaldte sorte pletter, særligt farlige strækninger, kostede under en tiendedel. »Det billede har ikke ændret sig siden«, siger trafikøkonom Uffe Jacobsen. Den høje pris er en af grundene til, at svenskerne og tyskerne er langt mere tilbageholdende med at bygge motorveje og ofte foretrækker at opgradere landevejene, for eksempel til motortrafikvej. Alt anden end motorveje er nødløsninger »Men motortrafikveje og andre mellemformer er jo nærmest lagt for had i Danmark. Alt andet end en firesporet motorvej betragtes som en nødløsning«, påpeger Uffe Jacobsen. Hans ord blev bekræftet, da trafikminister Flemming Hansen (K) og en række lokalpolitikere og erhvervsfolk for en uge siden skulle fejre første spadestik på motorvejen mellem Herning og Vejle. Flere talere i Herning Messecenter roste det lokale folketingsmedlem, Venstres finansordfører Kristian Jensen, for at sammenligne den oprindeligt planlagte motortrafikvej med en gedesti. Adgang til messecentre De lokale var først og fremmest fokuserede på, at motorvejen ville medføre øget fremkommelighed til messecentret og vækst til området som helhed. Og det, kombineret med hensyn til stemmer og eftermæle, er politikernes egentlige hovedargument for de danske motorveje, mener Uffe Jacobsen og Niels Helberg. »Men det er sandsynligt, at også vækst kunne opnås billigere ved investering i for eksempel motortrafikveje og kollektiv trafik. Det har politkerne ikke rigtig fået lavet grundige beregninger på - selv om det måske kunne spare samfundet for milliarder af kroner til motorveje«, påpeger Niels Helberg.