Piger bag gymnasiefremgang

Pigerne har for længst overhalet drengene, når det gælder om at tage en gymnasial uddannelse. Og det er især de naturvidenskabelige fag, som er begyndt at trække i pigerne. »Der er en klar tendens til, at flere og flere piger vælger gymnasiet. Det er navnlig de matematiske fag, som trækker«, siger Mogens Andersen, som er formand for fordelingsudvalget i det storkøbenhavnske område. At pigerne trives blandt stilehæfter og kolber er ikke en ny tendens. 60,8 procent af dem, der i 1999 begyndte i gymnasiet, var piger, og der er ikke noget, der tyder på, at tallene vil ændre sig i fremtiden. »Pigerne møder mere og mere talstærkt frem i gymnasierne. Mens cirka 43 piger ud af 100 vælger den hvide studenterhue, gør det samme sig kun gældende for 25 ud af 100 drenge«, siger lektor Tom Sinding, som står bag flere undersøgelser om gymnasiet for Undervisningsministeriet. Nyt drengeproblem Han frygter til gengæld, at mange af de drenge, som ikke vælger gymnasievejen, i dag står helt uden for uddannelsessystemet. »Vi ved, at mange vælger de tekniske skoler, mens handelsskolens gymnasiale uddannelse - htx - også trækker. Men der findes en ny restgruppe af drenge, som vi reelt ikke ved, hvor havner. Man kan frygte, at de slet ikke får en uddannelse«, siger Tom Sinding. Han bakkes op af professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet, som peger på, at Danmark har fået et nyt »drengeproblem«. »To tredjedele af eleverne i folkeskolernes specialklasser er drenge, og vi ved også, at drengene er blandt de svageste læsere. Det er usikkert, hvor de tager hen efter folkeskolen, men de tager afgjort ikke gymnasieuddannelse. Meget tyder på, at de ender på overførselsindkomster i en meget ung alder«, siger Niels Egelund. Sjældent populært Men over en bred kam er gymnasiet og hf populært som aldrig før blandt de unge teenagere, konkluderer Amtsrådsforeningen. I år valgte 46,6 procent af de unge gymnasiet eller hf. Det er en stigning på 5,8 procent i forhold til året før. Netop af den grund er det vigtigt, at politikerne gennemfører en ny reform af gymnasiet nu, mener rektorforsamlingens formand, Marianne Zibrandtsen. »Vi må indse, at gymnasiet og hf får en større og større opdragelsesforpligtelse i samfundet. Derfor skal vi have en ny gymnasiereform nu, så vi kan favne alle de mange nye og forskellige unge, som vi i dag skal undervise«, siger hun. Hånden og ånden Den melding har regeringen taget til sig. Den arbejder i øjeblikket på højtryk med en ny reform af gymnasiet, men professor Niels Egelund har en advarsel til politikerne. »Det er godt, at flere og flere vælger gymnasiet, men vi skal ikke glemme, at ikke alle unge behøver at gå i gymnasiet. Vi har stadig brug for folk til at reparere vores radio og vaskemaskine. Håndens arbejde er lige så vigtigt som åndens arbejde«, siger professoren. Flere af de unge har samtidig valgt at gå på gymnasiets matematiske linje, som har oplevet en fremgang på 6,6 procent i forhold til året før. Den udvikling glæder Dansk Industri, som gennem længere tid har efterspurgt flere kandidater til de naturvidenskabelige fag på universiteterne. »Spørgsmålet er så, om de vælger at gå videre i samme spor. Det er positivt, at flere piger vælger gymnasiet, men vi oplever desværre, at det netop er dem, som vælger naturvidenskaben fra, når de skal på universitetet«, siger Dansk Industris uddannelseskonsulent, Hanne Schou.