Brixtofte vil ikke gå

Tynd som en sjus uden spiritus. Sådan bedømmer Peter Brixtofte (V) og hans advokat det juridiske gods i ønsket om at suspendere ham fra hvervet som borgmester i Farum. Efter en minutiøs gennemgang af både lovgrundlaget og de faktiske beslutninger i byrådet afviser borgmesteren og advokatfirmaet Lett & Co. byrådsflertallets ønske om at bruge den kommunale styrelseslovs paragraf 66 til at sætte Brixtofte fra bestillingen. Byrådet godkendte Det juridiske responsum, som torsdag afleveres til indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V), tager udgangspunkt i det første argument for flertallets ønske om at fjerne Brixtofte - nemlig det omstridte lån på 250 millioner kroner, som Brixtofte optog uden at spørge byrådet først. »Her lægger vi til grund for afvisningen, at byrådet forinden havde godkendt købet af kasernen - og det var jo det, de lånte penge skulle bruges til. Ved at bemyndige borgmesteren til at købe kasernen, har byrådsflertallet dermed også efter vores opfattelse sagt ja til, at borgmesteren foretager sig det fornødne for at afslutte handlen. Således også at låne«, siger cand.jur. René Offersen fra Lett & Co. Begrundelserne for ønsket om at suspendere Brixtofte er siden af byrådsflertallet udvidet med yderligere fem argumenter. Det er alle eksempler fra byrådets dagligdag, hvor borgmesteren ifølge oppositionen ikke har leveret det ønskede materiale - for eksempel økonomiske oversigter. Ikke ligefrem vægring Også disse begrundelser afviser advokaten i sin gennemgang, og samlet om punkterne siger René Offersen: »Disse kritikpunkter har slet ikke en tyngde, så de kan bruges som baggrund for at bruge styrelseslovens ultimative undtagelse: at suspendere en borgmester«, siger han, der også i sin gennemgang holder selve paragraf 66 op mod lyset. Og finder den for tynd i den aktuelle sag. »For det første taler paragraffen om vægring. Går man ned i forarbejderne og bemærkningerne til loven, så har der jo været tænkt på borgmestre, som med forsæt nægtede at udføre en opgave, som han eller hun var pålagt af byrådet. Det er jo slet ikke tilfældet med det konkrete lån, for her var problemet, at byrådet ikke kendte lånet. Da de senere blev orienteret, tog de det i øvrigt til efterretning uden indvendinger«, siger René Offersen. Ikke 'groft' Som tillægsord bruger loven ordene, at der skal være tale om grov og gentagen vægring, og igen afviser juristen. »Når jurister bruger ordet groft, er det udtryk for en særlig term med den underliggende betydning, at der skal være sket en skade - at beslutningen ved sin grovhed skal have haft ødelæggende virkning for eksempel i den kommunale administration. Det passer ikke på Farum i den konkrete sag«, siger Offersen. På ministerens bord Når svaret fra Brixtofte lander på ministerens ord, skal det gennemgås og vurderes af embedsmændene. Hvis redegørelsen åbner for tvivlsspørgsmål, kan det blive nødvendigt at vende tilbage til byrådsflertallet og hente yderligere oplysninger. Herefter skal Peter Brixtofte og hans advokater igen svare. Striden om brugen af paragraf 66 står ikke alene mellem fløjene i Farum Byråd, men i høj grad også i juridiske kredse, og betænkeligheden ved at tage suspensionen i brug for første gang nogensinde har forplantet sig både til ministeriet og Kommunernes Landsforening. Ender hos Løkke I sidste ende er det kun indenrigsministeren, der kan hugge den juridiske knude over, og vælger han suspensionen, venter en tredje halvleg ved domstolene. Med andre ord går der adskillige aprildage, før Farums og Brixtoftes skæbne afgøres og den ventende kulisseborgmester Paul Wachtell i fælde af et minister-ja kommer i brug som borgmester.