Hiv-smittede i forældre-kø

Op mod et halvt hundrede hiv-smittede danskere står i kø til kunstig befrugtning. De vil måske inden for et halvt til et helt år kunne få den hjælp, de så brændende drømmer om. Det vurderer bestyrelsesmedlem i Dansk Fertilitetsselskab Peter Humaidan fra fertilitetsklinikken i Skive. »Med den anti-hiv-behandling, der tilbydes i dag, kan de smittede se frem til 15-20 år i live. Hiv er ikke længere en dødelig sygdom, men en kronisk sygdom, der nok er livsnedsættende på langt sigt, men ikke mere end diabetes eller hjertesygdomme«, siger Peter Humaidan. Efter at både Lægeforeningen og Sundhedsstyrelsen de seneste måneder har åbnet døren mere end på klem for, at hiv-smittede kan få hjælp til at blive forældre, har Dansk Fertilitetsselskab også barslet med en tilsvarende positiv melding. Selskabet har skrevet en rapport, der fastslår, at der blandt de 2.000-2.500 hiv-positive mænd i Danmark formentlig er omkring 40 heteroseksuelt samlevende, der ønsker hjælp til at få børn - uden risiko for at smitte deres partner. Dertil kommer et antal hiv-smittede kvinder. Rapporten anslår, at der hvert år vil komme cirka 30 par til med samme ønske. Lav risiko for smitte Italienske og britiske erfaringer viser, at det teknisk og lægeligt er muligt - uanset om det er manden eller kvinden, der har hiv - at gennemføre befrugtning, graviditet og fødsel uden risiko for hverken moderen eller barnet. Forudsætningen er dog, at den hiv-smittede nøje følger sin antivirusbehandling. I første omgang anbefaler Peter Humaidan, at man giver tilbuddet til par, der kan nøjes med almindelig insemination. Senere kan det blive aktuelt med et mere højteknologisk behandlingstilbud med reagensglasbehandling. Og så spår Peter Humaidan, at det bliver nødvendigt at placere hiv- fertilitetsklinikkerne lidt på afstand af klinikker, andre barnløse benytter. »Vi kan sagtens håndtere hiv-materiale sikkert. Men der er jo en psykisk overbygning på det her. Vil andre mennesker komme for at blive befrugtede et sted, hvor der er hiv-virus i nærheden? Det er ikke sikkert«, siger Peter Humaidan. Han vurderer, at det kun er et spørgsmål om måneder, før de store universitetshospitaler i København og Århus gør klar til de første barnløse hiv-par. Minister tøver Men han gør måske regning uden vært. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil have nedsat en arbejdsgruppe, der skal granske de etiske aspekter ved, at nye grupper søger barnløshedsbehandling. Blandt andre enlige og lesbiske og altså også hiv-smittede. »Vi har historiske eksempler på, at kommunerne har tvangsfjernet børn, som det offentlige selv har været med til at hjælpe til verden. Vi må lære af vore fejltagelser, og jeg ønsker ikke, at børn skal fødes ind i familier overskygget af alvorlig sygdom«, siger Lars Løkke Rasmussen, der understreger, at han også sigter til andre grupper med svær sygdom som cancer. Foreløbig forestiller sundhedsministeren sig, at sygdomsramte par, der ønsker kunstig befrugtning, underkastes en nøjere granskning, før de får ja eller nej. Ikke bare en lægefaglig vurdering, men også en social, psykologisk et cetera. På samme måde som ved adoptioner, hvor den samlede forældreegnethed bliver bedømt. »Jeg fradømmer ikke hiv-smittede retten til at føde børn. Men de får heller ikke en automatisk ret«, siger Lars Løkke Rasmussen. PS side 7 .