Skolen kan bryde social arv

Æblet falder sjældent langt fra stammen, og vokser det på et skævt stamtræ, falder det helt ved siden af. Det er den rå konklusion på en gennemlysning af børns vilkår i Danmark siden 1980, hvor Danmarks Statistik med alle tilgængelige data kan se 20 år tilbage i barndommen hos den enkelte. Chancen for at klare sig godt som barn af højtuddannede forældre er fire gange så stor, som hvis man er født i en anden social kasse. Men systematikken virker også den modsatte vej: Børn af forældre på overførselsindkomster - det kan være dagpenge, pension eller kontanthjælp - løfter arven to-tre gange så ofte som alle andre, og hvis forældrene har fået frihedsstraf, er risikoen for at arve netop den kedelige karriere tre gange så stor. »Vi kan se, at forældrenes uddannelse betyder allermest for, hvordan børnene klarer sig i samfundet«, siger fuldmægtig Anne Nærvig Petersen fra Danmarks Statistik. At den onde cirkel ikke er brudt ved årtusindskiftet, viser undersøgelsen også. Far i fængsel 28 procent af de børn, som er anbragt uden for hjemmet, har forældre, hvoraf enten far eller mor har fået en frihedsstraf. For ganske almindelige børn, som bor hjemme, er andelen med kriminelle forældre nede på 4 procent. 11 procent af de anbragte børn har oplevet en af forældrenes dødsfald, og den skæbne rammer ellers kun 1,5 procent i en normal børneflok. Flere papsøskende Blandt de anbragte børn er der også voldsomt flere, som har en mor på overførselsindkomst, og familiemønstret er også langt mere opbrudt end i den almindelige kernemodel med far, mor og børn. Således har 57 procent af de anbragte børn papsøskende, og det er udtryk for opbrud i familien. Af alle andre børn får 7 procent ekstra søskende af pap på grund af skilsmisse og nye pardannelser. »Det er i høj grad udtryk for ulighed i vores samfund, når børn vokser så forskelligt op og får så ulige chancer i livet. Den sociale arv trives i bedste velgående, og det er ulykkeligt, at vi risikerer at fortsætte arven. Hvordan bliver ikke børnene af de anbragte, som ofte oplever anbringelsen som et overgreb og først bliver inddraget, når flyttebilen holder for døren«, siger Børnerådets formand Klaus Wilmann, som argumenterer for i langt højere grad at lytte til børnene. Spiseforstyrrelser Samtidig er han betænkelig ved sundhedstilstanden hos børnene - de bliver enten for fede eller for tynde af spiseforstyrrelser, og det kan også vælte et barn af pinden. Samme problem peger forskningslektor Bente Jensen, Danmarks Pædagogiske Institut, på. »Børnene spiser for fedt, og der er en tendens til, at travlheden i familierne går ud over den sunde mad. Når børnene bliver til unge, går måltidernes struktur helt i opløsning. Børnene har for travlt, fordi de er i gang med mange ting på én gang, og det kan true sundheden«, siger hun. Farligt skoleudspil Både Børnerådet og Bente Jensen ser med bekymrede miner på det udspil til fornyelse af folkeskolen, som regeringen netop er kommet med. Overskriften er flere timer i de boglige fag, og den model nedbryder ikke den sociale arv. Tværtimod. »De flere timer i skolen er jo et resultat af de undersøgelser, som viste for mange dårlige læsere blandt danske børn. Men de børn, som har vanskeligt ved at læse, bliver ikke bedre af at få flere timer, hvis man ikke samtidig forandrer skolens sociale kultur og gør den bedre til at fokusere på det enkelte barns personlige kompetence«, siger hun. Klaus Wilmann siger det mere direkte: »Med en boglig prioritering bliver de dygtige mere dygtige, mens de, som har svært ved at hænge på, bliver tabere«.