Ekskong Konstantin, der i sit danske pas kaldes »grækernes tidligere konge«, har søgt om en erstatning på godt 4,2 mia. danske kroner for de ejendomme, som den græske stat overtog i 1994. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ventes at afsige dom i sagen i juni. Lille ændring Et regeringsnotat, der er lækket til pressen, afslører, at den eneste ændring i regeringens hårde kurs i striden er, at det hidtidige mantra »ikke en eneste drakme« er blevet ændret til »ikke en eneste euro«. Grækenlands finansminister, Nikos Christodoulakis, beskylder den tidligere monark for »bevidst at ville ødelægge den græske økonomi« og imødegår Konstantins krav med en skatteopkrævning, der er større end erstatningskravet. 'Hr. Glücksborg' Ministerpræsident Costas Simitis omtaler den tidligere konge som 'hr. Glücksborg' - det danske kongehus' slægtsnavn. Og han har krævet af Konstantin, at han skal have et andet efternavn, før han kan ansøge om et nyt græsk pas. Fortidens synder Regeringen insisterer på, at de tre omstridte ejendomme aldrig har tilhørt ekskong Konstantin, og at de kun stod til hans rådighed, da han var landets statsoverhoved - en påstand, som Konstantin med støtte fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol opponerer imod. 'Manden uden efternavn' har mødt hårdere juridisk modstand, end det var ventet, efter at domstolen i 2000 bestemte, at han havde ret til en erstatning for de beslaglagte ejendomme. Ironien i, at den tidligere monark fik medhold af en domstol, der er oprettet for at støtte demokratiske principper, er ikke gået ubemærket hen i en græsk befolkning, der med overvældende flertal stemte for at kassere monarkiet efter militærdiktaturets kollaps i 1974. Flygtede i 1967 Ekskong Konstantin, der er medlem af Den Internationale Olympiske Komité, flygtede ud af Grækenland i 1967 og har kun været i landet to gange, siden han vendte sig mod de militære kupmagere. Fremtrædende regeringsmedlemmer indrømmer, at der er begået juridiske fejl, mens den nuværende kulturminister og professor i forfatningsret, Evangelos Venizelos, der udarbejdede loven fra 1994, er langt mindre villig til at indrømme de »fortidens synder«, som hans kolleger henviser til. Der er ingen, der er tvivl om, at regeringen i Athen vil respektere rettens afgørelse i juni. Respekt for de internationale domstoles afgørelser er hjørnestenen i landets holdning til Cypern og stridighederne med Tyrkiet om visse landområder. Hvis den upopulære 'hr.Glücksborg' besøger Athen under de olympiske lege i 2004, vil han opdage, at hans sommerpalads og jordområder i Tatoi nord for hovedstaden for længst er blevet folkeeje. Populært tilflugtssted Selvom det skovklædte område ved bjerget Parnitha officielt er lukket af myndighederne, er det det foretrukne tilflugtssted for folk, der søger ud af byens for at nyde naturen. I dag færdes Athens mountainbikefolk og hundeluftere blandt tidligere prinsessers afsidesbeliggende gravsteder. Oversættelse: Nina Skyum-Nielsen .
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























