Hvert år taber Statens Serum Institut 10-20 millioner kroner på at forvandle danskernes blodplasma til forskellige former for medicin. Den underskudsforretning vil regeringen og landets amter ændre til et plus på bundlinjen ved at udbyde plasmaen i licitation og afhænde den til højestbydende. I forslaget til en ny blodforsyningslov understreger indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at Statens Serum Institut i en liberaliseret fremtid fra 1. januar 2004 skal have lov at byde på lige fod med alverdens medicinalfirmaer, som er interesseret i at købe den eftertragtede blodplasma til produktion af medicin. Skal investere For at komme på omgangshøjde med konkurrenterne skal Statens Serum Institut investere cirka 110 millioner kroner i produktionsapparatet, skønner Sundhedsministeriet. »Det bringer os i lidt af en klemme, at man vil ophæve vores monopol med det argument, at vi ikke er rentable, og at det er for dyrt at fremtidssikre Seruminstituttet. På den baggrund kan det være vanskeligt at se, hvordan vi skulle kunne komme på niveau med de andre bydende ved en licitation«, siger instituttets direktør, Niels Strandberg Petersen. Han understreger, at han som loyal embedsmand naturligvis støtter regeringens overordnede planer og derfor ikke vil stå i spidsen for et kritisk oprør. Donorer vil flygte Det vil personalet på Seruminstituttet til gengæld. Kritikken af regeringens planer går både på Seruminstituttets fremtidige forhold og på sikkerheden i den danske blodforsyning. »Vi er bange for, at donorerne vil flygte, når blodet bliver en handelsvare. Dermed er sikkerheden i blodforsyningen i fare. Samtidig bliver medicinen i sidste ende dyrere, når den private medicinalindustri overtager plasmaprodukterne. De skal jo tjene penge«, siger fællestillidsmand Lisbeth Holm Petersen, Statens Serum Institut. Hun er også stærkt bekymret ved udsigten til, at 100 medarbejdere i blodproduktionen risikerer en fyreseddel som konsekvens af udliciteringen. En af årsagerne til de røde tal på blodproduktionen skyldes, at Seruminstituttet ikke må sælge sine blodprodukter til udlandet ifølge den nuværende blodforsyningslov fra 1997. Det betyder, at råmaterialet til blødermedicin som faktor 8 og faktor 9 i dag hober sig op på lagrene, fordi Danmark som det eneste land ikke længere bruger plasmabaseret medicin til blødere, men i stedet udelukkende betjener sig af gensplejsede præparater. I strid med EU-regler? Enhedslisten i Folketinget tænker de samme bekymrede tanker, og folketingsmedlem Line Barfod mener, regeringen bør vende problematikken på hovedet. »I stedet for at udsulte Seruminstituttet burde regeringen støtte det, så vi bevarer produktionen og forskningen i blodprodukter på danske hænder. Hvis man ikke vil sælge ud af de bløderpræparater, som ligger på lager, kan de indgå som ulandsbistand og foræres til lande, som i høj grad har brug for dem«, siger hun som baggrund for det beslutningsforslag, Enhedslisten har stillet i Folketinget. En af årsagerne til den foreslåede lovændring er EU's kritik af Seruminstituttets monopol, der betragtes som en handelshindring. Den vinkel undrer tillidsmanden: »Hvis vores blodproduktion strider mod EU i dag, var det vel også et problem, da man lavede den nuværende lov i 1997«, siger Lisbeth Holm Petersen og henviser til, at andre EU-lande har love, som sikrer rent, nationalt blod til borgerne.