Barsebäck frygter uheld

Når elselskabet Vattenfall, hovedaktionær i atomkraftværket Barsebäck, er parat til at bruge millioner af kroner på at ombygge centrale dele af den svenske atomreaktors sikkerhedssystem over de næste tre år, er det blandt andet for at undgå uheld med sprængte kølerør. F.eks. det uheld, som ramte den Vattenfallejede atomreaktor i det tyske Brunsbüttelværk for mindre end fem måneder siden. I december 2001 blev atomreaktoren i Brunsbüttel ramt af en stor lækage i et rør, der nedkøler reaktortankens øverste del, når de højradioaktive atombrændselsstave skal udskiftes. Ingen vital betydning Selv om lækagen tilsyneladende ikke havde nogen vital betydning for sikkerheden på atomkraftværket, når reaktoren kører, er det blevet meget skarpt kritiseret, at værket i Brunsbüttel ikke straks blev lukket, da uheldet blev opdaget. For den slags rørbrud kunne også ske i andre mere vitale sikkerhedssystemer. Det er blandt andet den slags ubehagelige rørbrud, man vil undgå med sommerens store planlagte ombygning på Barsebäck-værket. Nyhedsbrev sendt ud Det understreger Barsebäck Kraft AB selv i årets første nyhedsbrev, som netop er udsendt. Flere danske politikere, blandt andre Københavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) og den konservative miljøordfører i Folketinget, Helle Sjelle, gav i går udtryk for en vis bekymring over, at Barsebäck om et par måneder indleder en storstilet sikkerhedsombygning, der skal løbe over tre år. Ombygningen sker, selv om et klart flertal i den svenske Riksdag har besluttet, at reaktoren skal lukkes ved udgangen af 2003, hvis der vel at mærke kan findes erstatning for den lukkede atomenergi. Kramer kræver henvendelse Jens Kramer Mikkelsen, kræver, at den danske regering kontakter den svenske regering for at få svar på, hvordan fremtiden ser ud for atomkraftværket Barsebäck, der ligger 20 kilometer fra København. »Hvis man er i gang med en livsforlængelse af Barsebäck, fortsætter farcen, og det håber jeg sandelig ikke er tilfældet. Det er klart, at værket sikkerhedsmæssigt skal fungere optimalt i afviklingsperioden, men hvis moderniseringen er et udtryk for en strategiændring fra den svenske regerings side, er det helt grotesk«, siger Jens Kramer Mikkelsen til Ritzaus Bureau. I den svenske Riksdag er det helt afgørende, at det store og for tiden regeringsbærende socialdemokrati står fast ved beslutningen om at lukke Barsebäck. Reynoldh Furustrand, socialdemokrat og medlem af erhversudvalget i Riksdagen, gør det imidlertid klart, at der kan opstå situationer i energiforsyningen, som kan forlænge Basebäcks levetid. Barsebäck skal renoveres og moderniseres i løbet af de kommende år. Hvordan ser Socialdemokratiet på det? Er det i virkeligheden sådan, at atomkraftværket muligvis ikke skal lukkes, og bruger atomkraftværkets ejere disse mange millioner for at lægge pres på politikerne i Riksdagen og for at få lov til at køre videre med Barsebäck? »Der findes en beslutning, som siger, at Barsebäck 2 skal lukkes 2003 - hvis ikke der sker noget ekstremt. Det ekstreme kan være, at andre energikilder falder væk,og så skal Riksdagen tage det hele op til en revurdering. Hvis vi skulle komme i en ekstrem situation, vil det være idiotisk at fjerne tilgængelig elproduktion«, siger Reynoldh Furustrand, som dog understreger, at Vattenfall selvfølgelig må følge den endelige Riksdagsbeslutning om, at Barsebäck 2 skal lukkes, når den tid kommer. Vil ikke blande sig Reynoldh Furustrand fastholder dog, at politikerne ikke vil blande sig i, hvilke investeringer virksomhederne som Vattenfall foretager på Barsebäck, mens værket drives videre. Er det realistisk, at man kan nå at finde erstatnings-el for den energi, der produceres på Barsebäck - allerede inden udgangen af næste år? »Det afhænger af, med hvilken hastighed man får alternativerne bygget ud. Det tager tid at få vindkraften og biomasseproduktionen op at køre. Men jeg er ikke helt pessimist. Vi kan gøre adskilligt mere, når det gælder elbesparelser. I dag sparer vi ikke på el i Sverige. Men måske får vi nogle tørre år med for lidt vand til vandkraftværkerne, og så kan der opstå et problem med energiforsyningen, hvis vi for eksempel får en meget kold vinter og behov for meget el til opvarmning. Så må spørgsmålet om Barsebäcks lukning tages op til revurdering i Riksdagen«, siger Reynoldh Furustrand. Politiken har forgæves forsøgt at få en kommentar fra indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V).