Flere på efterløn

Efterlønsreformen fra 1999 skulle standse strømmen af danskere, der forsvandt ud af arbejdsmarkedet og på efterløn. Men det er ikke sket. Nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsdirektoratet viser, at stadig flere danskere går på efterløn. Det skriver Berlingske Tidende i dag. 165.106 danskere er i dag på efterløn. Det er 15.288 flere end, da efterlønsreformen blev vedtaget i 1999 i et forsøg på at bremse op for tilstrømningen til den populære ordning. Og bare det seneste år er antallet af efterlønsmodtagere steget med 6.117. 'Skadeligt for arbejdsstyrken' Udviklingen bekymrer både politikere og arbejdsgivere. Dansk Arbejdsgiverforenings administrerende direktør siger til Berlingske Tidende: »Vi har advaret mod det her. Efterløn og overgangsydelse koster det offentlige 23 mia. kr. om året - og den udgift vil forøges i de kommende år. Det er samtidig skadeligt for arbejdsstyrken, der bliver drænet for arbejdskraft. Og uanset hvor politisk ubehageligt det er, så er vi nødt til at se på det, når vi i for høj grad præmierer sunde og arbejdsduelige mennesker for at holde op på arbejdsmarkedet i for tidlig en alder«. 'Afvente den fulde virkning' Tallene bekymrer også beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Men han afviser, at de umiddelbart vil føre til en ny reform »Vi vil afvente og se den fulde virkning af reformen, før vi begynder at overveje det spørgsmål. Men i lyset af, at vi kommer til at mangle arbejdskraft, er det bekymrende, hvis flere og flere ældre beslutter sig for at stoppe tidligt. Hvis vi skal bevare velfærden, kan vi ikke reducere arbejdsstyrken,« siger han til Berlingske Tidende. Han peger også på, at en mindre andel af en årgang nu på efterløn. Antallet af efterlønsmodtagere vokser fordi årgangene er større. S skuffet Pia Gjellerup (S), der var finansminister i den forhenværende regering, kalder udviklingen skuffende. Hun mener, at regeringens fyringer af statslige ansatte er en væsentlig del af årsagen - og frygter, at det bliver endnu værre. Reform vurderes i 2004 Efterlønsreformen trådte i kraft i 1999. Den skulle få flere til at blive på arbejdsmarkedet. Om to år skal virkningerne af reformen vurderes. Det har stor betydning for regeringens økonomiske politik, om det lykkedes at holde flere danskere på arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål at der skabes 80.000 nye jobs inden 2010. Det er tanken skabe 40.000 ved at få de ældre tila t blive et år længere på arbejdsmarkedet.