Prodi fulgte dansk ønske

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har tilsyneladende selv bedt om, at Danmark bliver udelukket fra dele af det retlige samarbejde i EU. Udelukkelsen betyder, at danske skilsmissebørn bliver ringere stillet. Samtidig bliver danske virksomheder lettere ofre for grænseoverskridende konkursrytteri. Tidligere på dagen sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen, at han ikke forventede, at Danmark kan få lov at deltage på alle områder. »Det er beklageligt, men det er den uundgåelige pris, vi betaler for at have forbeholdet«, sagde han. Statsministeren så kommissionens afgørelse som en bekræftelse på, at forbeholdene er i strid med danske interesser. Forbeholdet, der blev vedtaget ved en folkeafstemning i 1993, betyder, at Danmark ikke deltager i EU's retspolitiske samarbejde. Et bredt flertal i Folketinget har imidlertid bedt om, at Danmark alligevel kan få lov at koble sig på seks forskellige ordninger, som de øvrige EU-lande er enedes om. Kommissionen har sagt ja til fire af ansøgningerne, herunder to, der skal begrænse antallet af asylsøgere, og som den danske regering lægger afgørende vægt på. Den såkaldte Dublinkonvention bestemmer, at asylansøgninger skal behandles i det EU-land, asylansøgeren først kommer til, hvilket oftest er de sydeuropæiske lande. Kommissionen anbefaler, at Danmark også får lov at deltage i fingeraftryksregisteret Eurodac, der sikrer, at asylsøgere, der tidligere har forsøgt sig i et andet EU-land, kan afsløres og sendes tilbage dertil. Ventede på valget Beslutningen om, hvilke ordninger Danmark kan deltage i, stod til vedtagelse allerede i efteråret sidste år. Men da folketingsvalget blev udskrevet, blev sagen udskudt. Kommissionen ville afvente valgresultatet og høre, hvad en ny regering ønskede. Centralt placerede kilder bekræfter, at statsminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde de danske ønsker på et møde med Romano Prodi og retskommissær Antonio Vitorino 25. februar i år. Det har dog ikke været muligt at få oplyst, hvad den danske statsminister sagde på mødet. Men Romano Prodi har således haft førstehåndsviden om, hvad der skulle til for at gøre den danske statsminister »særdeles tilfreds«. På kommissionens møde gjorde den danske EU-kommissær, Poul Nielson, ikke noget for, at Danmark kunne få lov at deltage i samarbejdet om skilsmisser, forældremyndighed og samkvemsret eller om konkursrytteri. »Det ville ikke være fællesskabets interesse«, siger Poul Nielson, med henvisning til at det ville gøre EU-systemet unødigt kompliceret i en tid, hvor forenkling og gennemskuelighed er nøgleord. Men det er i strid med danske interesser, at vi holdes udenfor? »Det må man spørge befolkningen om. Det er befolkningen, der har ønsket, at Danmark står udenfor på disse områder«, siger Poul Nielson. Ifølge Poul Nielson var det vanskeligt nok at få ja til de fire samarbejder, der gik igennem. Den principielle modstand blev kun overvundet af, at det er en udbygning af samarbejde, som Danmark allerede deltager i. Det ville derfor blive endnu mere besværligt at holde Danmark ude, end at lade danskerne koble sig på.