Selv om EU fredag satte den kurdiske separatistbevægelse PKK på sin liste over terrororganisationer, er det ikke automatisk blevet ulovligt at være medlem af PKK i Danmark eller at støtte PKK økonomisk. Den eneste direkte konsekvens af den nye liste er, at Danmark og de øvrige EU-lande nu er forpligtet til at indefryse de pågældende organisationers midler. Det fremgår af et svar, som justitsminister Lene Espersen (K) netop har sendt til Folketingets Retsudvalg. Her forklarer ministeren, at hvis et medlem af en organisation på EU's liste anklages for terrorvirksomhed i Danmark, vil domstolen ikke kunne fælde en dom på baggrund af listen alene. »Ligesom i andre straffesager vil de danske domstole skulle foretage en selvstændig vurdering på grundlag af bevismaterialet i den konkrete sag. Retssagens udfald vil derfor - ligesom i andre straffesager - afhænge af, om anklagemyndigheden kan løfte bevisbyrden for tiltaltes skyld«, hedder det i svaret fra Lene Espersen. »Det forhold, at en organisation optages på EU's lister over terrororganisationer, er derfor ikke i sig selv ensbetydende med, at de under en eventuel straffesag her i landet vil kunne anses for bevist, at der er tale om en terrororganisation«, fastslår justitsministeren. Politiets afgørelse Den skærpede danske terrorlov blev fremsat af den tidligere regering umiddelbart før valget til Folketinget i november og ventes at blive vedtaget med stort flertal i denne måned. Derefter vil det være muligt at straffe personer, der aktivt har støttet en terrororganisation, men som det fremgår af justitsministerens svar, spiller det ikke i sig selv nogen rolle, om en organisation står opført på EU's liste. Dog påpeger Lene Espersen, at den nye danske terrorlov er udformet sådan, at detnligger meget tæt op ad de definitioner på terror, der benyttes i FN-systemet og i EU. Derfor må politiet afgøre, om der er grund til at indlede efterforskning mod de pågældende. Da EU fredag fremlagde en ny terrorliste, stod der 10 nye organisationer og syv nye enkeltpersoner på listen i forhold til den oprindelige liste fra december, og dermed er der i alt 23 organisationer og 36 personer på EU's liste. Helt konkret betyder det, at EU-landene er forpligtet til at indefryse midler, som tilhører de pågældende organisationer og personer. Fogh tilfreds Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) erklærede sig tilfreds med, at den kurdiske separatistbevægelse PKK var kommet med på listen. En række andre EU-lande mente, den burde holdes uden for, fordi den er ved at forvandle sig til en politisk organisation. Desuden frygtede nogle EU-lande med Tyskland i spidsen, at en opførelse af PKK på listen kunne sende et forkert signal til Tyrkiet, som i årevis har bekæmpet PKK med midler, som EU fordømmer, f.eks. tortur. »Jeg er yderst tilfreds med listen. Og også tilfreds med, at PKK er kommet på listen. Det var den tidligere regerings indstilling, og det er den nuværende regerings klare holdning«, skrev statsministeren i en pressemeddelelse. Som led i sin forvandling til politisk parti skiftede PKK for nylig navn til Kadek, og det navn står ikke på EU's nye liste. Men ifølge en EU-talsmand kan den komme med på listen i nærmeste fremtid. »Der var enighed blandt medlemslandene om at inddrage PKK (på terrorlisten, red.). Nu er der en efterfølger, som der vil blive kigget nærmere på, og som måske vil blive omfattet af listen. Det er en proces, og listen vil blive opdateret løbende«, siger talsmanden til Ritzau. Selv om den europæiske liste er blevet længere, er EU's syn på dårlige bekendtskaber stadig mindre vidtgående end i USA, hvor ikke mindre end 189 personer, enheder og grupper optræder på en lignende terrorliste. Hamas og PFLP ikke med Den mest iøjnefaldende forskel er, at nogle af de palæstinensiske organisationer, Hamas og PFLP, ikke er med. Det er til gengæld en række underafdelinger, som direkte har påtaget sig ansvaret for en række selvmordsbomber i Israel. Foruden PKK kan den iranske eksilgruppe Mujahedin Khalq komme til at genere den danske regering. Den bevæbnede gruppe, der kæmper for politiske omvæltninger i Iran, men med adskillige attentater og drab på samvittigheden, går ind for en adskillelse af kirke og stat, ligestilling mellem mænd og kvinder, pluralisme og forsamlingsfrihed og et uafhængigt Kurdistan. Problemet for den danske regering ligger i, at Mujahedin Khalq er den største gruppe under paraplyorganisationen Det Nationale Modstandsråd (NCR), som Danmark siden 1996 har haft tæt kontakt med. Som udgang på Rushdie-sagen var nuværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) således med til at få den daværende regering til at opgive den såkaldte kritiske dialog med præstestyret i Teheran og i stedet føre dialog med den iranske opposition. Per Stig Møller har tidligere afvist, at han har støttet Mujahedin Khalq, men derimod kun paraplyorganisationen NCR. Den amerikanske regering skelner da også på sin terrorliste mellem Mujahedin Khalq og NCR, der udtrykkeligt er undtaget. Det samme gælder den nye EU-liste.