Skærpet tilsyn med børn

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) talte tirsdag dunder. Kommunerne er for dårlige til at få børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, tilbage i folkeskolen. Undervisningen er for lavt prioriteret ude i døgninstitutionerne og dagtilbuddene, og tilsynet er for dårligt. Det fremgår af en rapport, som Undervisningsministeriet offentliggjorde tirsdag. KL: Tilsynet skal skærpes Det får nu Kommunernes Landsforening (KL) til at opfordre Undervisningsministeriet og Socialministeriet til at samarbejde med KL og Amtsrådsforeningen om at styrke godkendelsen af og tilsynet med de institutioner, der tager sig af børnene. »Anbringelsen af 13.000 børn og unge koster hvert år samfundet en udgift på seks milliarder kroner, svarende til ca. en halv million kroner pr. barn. Dertil kommer de sociale omkostninger, som børnene og de unge pådrages ved, at de bliver yderligere marginaliseret på grund af tiltag, som virker mod hensigten. Undersøgelsens resultater må derfor vække til eftertanke, og vi må overveje, om de mange midler vil kunne anvendes til større gavn for de børn og unge«, siger formanden for KL's børne- og kulturudvalg, borgmester Bjørn Dahl. Tværgående tilbud Han foreslår, at man på tværs af kommunerne eller på tværs af amterne etablerer tilbud, der i højere grad tilgodeser flere af børnenes behov - også på det undervisningsmæssige område. Finn Knudsen er leder af den private projektforening, PRO, der hjælper kommunerne med at visitere børnene de rigtige steder hen. Han er tilfreds med KL's forslag. »Min erfaring er, at de fleste kommuner ikke får ført ordentligt tilsyn med de her opholdssteder og institutioner, og jeg tror på - hvis tiltaget laves fagligt ordentligt - at det måske kan hjælpe de bedst stillede af de 13.000 børn og unge, der er tale om. Men for den betydelige del, der er behandlingskrævende, tror jeg ikke, det rykker noget«, siger Finn Knudsen, der selv har cirka 60 projekter i gang fordelt ud over 40 opholdssteder. På bageste række Finn Knudsen mener i det hele taget, at det er en fejl at tro, at man kan få ret mange af denne type børn tilbage på skolebænken. Og at man i øvrigt skal passe på ikke bare at tvinge dem tilbage, så de kan sidde og lide på bageste række: »Det giver sig selv, at behandlingskrævende børn også vil være bagud i skolesystemet. Nogle får et normalt liv, men det med at komme tilbage til folkeskolen er illusorisk. Det er 3-4 stykker ud af 100, der gør det. Hovedparten kommer aldrig tilbage til folkeskolen, og det skal de heller ikke. De har så svære skader, at de ikke kan komme tilbage. Det vil være at gøre vold på dem. De hører simpelthen ikke til det sted«, mener Finn Knudsen. Undervisningsminister Ulle Tørnæs meldte allerede tirsdag ud, at der må ske forbedringer på området, men har endnu ikke besluttet sig til konkrete tiltag.