Professor: Ny grundlov haster

Et flertal i Folketinget tøver fortsat med at gå i gang med en revision af grundloven, men i løbet af få år vil udviklingen i EU sandsynligvis tvinge dem til det. Det vurderer en af Danmarks førende eksperter, statsretsprofessor Henning Koch fra Københavns Universitet, på baggrund af arbejdet i EU's forfatningskonvent. Kan ikke undslå sig ændring Konventet skal blandt andet undersøge, om EU's nuværende charter for grundlæggende rettigheder kan blive del af en egentlig EU-forfatning. Meget tyder på, at det bliver tilfældet. I så fald kan Danmark ikke undslå sig en grundlovsændring, siger Henning Koch. »Det vil være grundlovsstridigt, hvis Danmark ratificerer en EU-forfatning, der indeholder det charter for grundlæggende rettigheder, som vi kender i dag«. Problemet er sociale rettigheder Problemet er, at EU's charter omfatter sociale rettigheder. Det vil sige, at EF-domstolen får det afgørende ord i sager om børns ret til omsorg, ældres ret til et værdigt liv og arbejdstageres ret til sunde, sikre og værdige arbejdsforhold. Alt sammen ting, der indgår i charteret, men som ikke er en del af grundloven. 'Den går ikke' Og det går ikke, vurderer Henning Koch. »Vi kan ikke udstyre EU med beføjelser, som de danske grundlovsgivere ikke har givet danske myndigheder. Det følger af paragraf 20 i grundloven. Der er kun én vej: grundlovsændring«, siger Henning Koch. Han tvivler på, at Danmark kan bremse udviklingen i EU. Paradeforestilling Ifølge professor Claus Haagen Jensen fra Aalborg Universitet er det dog falsk alarm. Han kalder de sociale og økonomiske rettigheder for en »paradeforestilling«, der binder de enkelte lande. »Charteret knytter sig kun til det, EU har med at gøre. Det vedrører ikke noget, som ikke falder inden for EU's områder. Derfor er der ikke noget problem i forhold til grundloven«, siger Aalborg-professoren. Utidssvarende sprog og gamle paragraffer Han anser det ikke desto mindre for at være på høje tid med en revision af grundloven på grund af et forældet sprog og utidssvarende paragraffer. Såvel grundlovens bedagede sprogbrug som EU-samarbejdet aktualiserer diskussionen om en grundlovsændring, vurderer tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R). Trænger til diskussion »Vi trænger i det hele taget til en grundig diskussion af, hvorledes internationaliseringen presser på grundloven. Hvilke krav stiller den og hvilke udfordringer byder den? Det gælder i EU og andre problemstillinger«, siger han. For Helveg, der i årevis har argumenteret for en grundlovsændring, er internationaliseringen imidlertid kun en af flere grunde til at tage fat på en ændring af grundloven. Dertil kommer et presserende behov for at få afklaret forholdet mellem stat og kirke samt at få indarbejdet menneskerettighederne i grundloven. Helveg: 'Tiden er inde nu' »Jeg synes, man skulle benytte grundlovsdag 2003 til at fejre grundlovens 50-års fødselsdag med at nedsætte en forfatningskommission. Tiden er inde nu, der har været gjort tilløb, men nu skal man tage det på alvor«, siger Niels Helveg Petersen. Flere toneangivende politikere, herunder Venstres gruppeformand, Christian Mejdahl, tvivler stærkt på en snarlig grundlovsrevision, da ideen savner tværpolitisk anerkendelse. DF: Grundloven skal ikke ændres Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, er således erklæret tilhænger af at bevare grundloven i dens nuværende form. »Jeg møder aldrig nogensinde folk, der ønsker den ændret. Det har kun et overordnet formål, når poltikere taler om at få den ændret, og det er at åbne mulighed for at afgive suverænitet uden at spørge folk om det. For vores skyld kan man godt stoppe al den diskussion«, siger præsidiemedlem Poul Nødgaard (DF).