Mulighed for bredt asylforlig

Regeringen har nu mulighed for at bryde blokpolitikken og indgå forlig med Socialdemokratiet, de radikale, SF og Enhedslisten om noget så kontroversielt som udlændingepolitikken. Disse partier ser overvejende positivt på regeringens overvejelser om at udlicitere driften af asylcentre og lade asylansøgernes børn gå i almindelig kommuneskole. Derimod er regeringens hidtidige støtteparti, Dansk Folkeparti, yderst skeptisk. Dansk Folkepartis udlændingeordfører Peter Skaarup mener, at en udlicitering kan give mere fleksible måder at drive asylcentre på, men han vender sig i den forbindelse imod at lade kommunerne og amterne overtage undervisningen og sundhedsplejen af asylansøgere og deres børn. Det ønsker regeringen for bedre at kunne udlicitere driften af asylcentrene. I dag varetages disse opgaver næsten udelukkende af Dansk Røde Kors, der samtidig driver hovedparten af landets asylcentre. »Det vil give mange praktiske problemer at lade asylansøgernes børn gå i kommuneskolerne. Dels vil det være svært at rekruttere de nødvendige speciallærere, dels er meningen jo, at asylansøgere og deres børn skal belaves på at sendes hjem igen, hvis det er muligt. Derfor ville det ikke være rigtigt at begynde at integrere dem«, siger Peter Skaarup. SF-begejstring Peter Skaarup vil ikke sige, hvordan Dansk Folkeparti vil forholde sig, hvis regeringen indgår et forlig uden om Dansk Folkeparti. »Vi har en aftale med regeringen om, at den skal drøfte mulige nye initiativer med os, så derfor regner vi med at få en redegørelse. Og så må vi se«, siger han. Flygtninge- og integrationsminister Bertel Haarder (V) siger, at han går efter at få brede forlig, men at forslaget endnu er på tegnebrættet, og at der er både fordele og ulemper ved overvejelserne. »Jeg vil lytte grundigt til kritikken, og der kan være grund til at stille krav og bevare den skeptiske sans«, siger han. Men SF's udlændingeordfører Anne Baastrup er nærmest begejstret. »Lige siden, jeg blev udlændingeordfører i 1994, har jeg arbejdet for, at asylbørn skulle ud i folkeskolen, men det kunne jeg ikke overtale den daværende socialdemokratiske indenrigsminister Birte Weiss til«, siger hun. Anne Baastrup ser også positivt på en udlicitering, så forskellige virksomheder og organisationer driver asylcentre: »Så kunne de lære af hinanden«, siger hun. Radikal velvilje Samme holdning har de radikales udlændingeordfører Elisabeth Arnold. »Jeg har intet principielt imod det, forudsat at man laver ordentlige regler og tager hånd om de praktiske problemer, det kan give«, siger hun. Socialdemokratiets udlændingeordfører Sophie Hæstorp Andersen siger til Ritzau, at det er en »mægtig« god idé at starte integrationsprocessen i folkeskolen. »Man skal huske på, at mange af børnene er dybt traumatiseret af krig eller har overværet overgreb på deres egne forældre. Derfor vil det være godt, at børnene kan opleve, at der findes en almindelig hverdag i denne verden«, siger hun. Også Enhedslisten vil gerne være med til at lade asylbørn gå i folkeskole, men bryder sig ikke om at udlicitere asylcentre til private firmaer. »Vi vil være positive over for, at flere humanitære organisationer drev asylcentre. Regeringen vender tingene på hovedet og siger, at det er nødvendigt at lade asylbørnene gå i kommuneskoler, så de bedre kan udlicitere asylcentrene til firmaer, der vil tjene penge. Vi siger, at vi gerne vil være med til at diskutere, om man kan gøre tingene bedre ved at lade asylbørn gå i folkeskole«, siger Søren Søndergaard.