Forældre advarer om spareplan for skolen

Mere for pengene. Det er overskriften på det udspil til fornyelse af folkeskolen, som Kommunernes Landsforening har lagt lige for næsen af regeringen i de økonomiske forhandlinger. Forældreorganisationen Skole og Samfund er slemt nervøs ved udsigten til, at folkeskolen pludselig bliver en central del af de økonomiske forhandlinger. Skole og Samfund: 'Slut med brede forlig' »Sådan driver man altså ikke skolepolitik i Danmark. At sidde og forhandle bag lukkede døre og ikke starte med indholdet af skolen, men i stedet med økonomien bryder vi os bestemt ikke om. Det forslag, som kunne have været en nødvendig videreudvikling af folkeskolen, ender nu med et blive en lang besparelse«, siger formand for Skole og Samfund Thomas Damkjær Petersen. Han anser ikke mulighederne for brede folkeskoleforlig fremover som særlig store. Økonomisk udfordring At udfordringen i folkeskolen i høj grad er økonomisk, lægger Roskildes borgmester Bjørn Dahl (V), der er formand for Kommunernes Landsforenings børne- og kulturudvalg, ikke skjul på: »Opgaven er til at få øje på: fem procent ekstra elever i de kommende år, men til gengæld stort set ingen økonomisk realvækst i kommunerne. Hvis det skal løses, må folkeskolen ændres, så vi får mere ud af de penge, vi allerede betaler«, siger han. Helt konkret må den offentlige sektor kun vokse med 0,7 procent til næste år, viser regeringens beregninger forud for de økonomiske forhandlinger - og den målsætning har kommunerne taget til efterretning. »Problemet er bare, at her i Roskilde betyder det stigende elevtal i folkeskolen alene en udgiftsvækst på 0,8 procent«, siger Bjørn Dahl. Forslag om samdrift For at få mere ud af den enkelte skattekrone foreslår kommunerne blandt andet mere samdrift mellem små og store skoler - de små skal være fødeskoler til de store, og ledelsen kan være den samme. Samtidig forestiller KL sig, at klasseopdelingen i hold på ca. 20 elever til dels skal opløses - det er nemlig en dyr måde at drive skole på. I stedet skal en del af undervisningen foregå i større hold på 40-60 elever. 'I Danmark arbejder lærerne mindst' »Danmark er det land, hvor lærerne arbejder mindst, og hvor børnene faktisk også kan mindst. Det skal vi have gjort noget ved, og selv om det kan blive vanskeligt at forhandle lærerne i retning af mere arbejdstid ved katederet, så viser sammenligningen med udlandet, at der faktisk er ressourcer i skolen. De skal bare anvendes på en anden måde«, siger Bjørn Dahl med henvisning til, at danske lærere kun underviser en tredjedel af arbejdstiden. »Kunne vi bare få andelen på 50 procent, så var vi bedre hjulpet«, siger han. Mere undervisning En stor del af kommunernes oplæg følger regeringens eget udspil til en forbedret folkeskole - det såkaldte 10 punkts program, som ikke mindst lægger vægt på mere undervisning i dansk og matematik i de små klasser og mere historie og naturfag i de større klasser. Plus egentlig undervisning i bogstaver og tal allerede i børnehaveklassen. »Det er absolut fornuftigt med mere undervisningstid til børnene, men jeg ser ingen mening i, at indholdet af de ekstra timer skal bestemmes centralt. I nogle kommuner har de mindste klasser masser af dansk og matematik - her er det måske andre behov. Det bør være op til den lokale skolebestyrelse og kommunalbestyrelse at bestemme«, siger Thomas Damkjær Petersen. Prisen skiller I det store og hele anerkender Skole og Samfund indholdet af både regeringens og kommunernes nye ambitioner på folkeskolens vegne. Det er mest vurderingen af prisen, der skiller parterne. »Hvis man tror, at man kan få mere undervisning, bedre undervisningsmateriale og bedre bygning for færre penge, så er det politikerne, som har gået i for dårlig en skole«, siger Thomas Damkjær Petersen.