FN-kritik af dansk ligestilling

Dansk ligestillingspolitik får ikke kun pæne ord med på vejen fra FN's Kvindekomité, der i disse dage har Danmark til 'eksamen' i, hvordan vi lever op til FN's Kvindekonvention. Komiteen, som består af 23 eksperter, kritiserer især den danske indsats over for kvinder fra de etniske minoriteter. »Det ser ud som om, der er to samfund i Danmark - på den ene side det, der består af landets oprindelige indbyggere og på den anden side det, der består af indvandrere, flygtninge, etniske minoriteter og asylansøgere«. Sådan hedder det i en pressemeddelelse fra komiteen efter en gennemgang af den danske regerings rapport om indsatsen for ligestilling i de seneste år. Kritik af regel om familiesammenføring Komiteen kritiserer blandt andet den nye regel om familiesammenføring, der siger, at man skal være 24 år for at få en ægtefælle hertil fra udlandet. Reglen opfattes af komiteen som diskriminerende over for unge udenlandske kvinder i forhold til danske kvinder, der kan gifte sig som 18-årige. Desuden kritiserer komiteen nedlæggelsen af Videncenter for Ligestilling og peger på, at der er meget få kvinder i toppen af det private erhvervsliv, kun fem procent, og blandt professorerne på universiteterne, hvor kun seks procent er kvinder. Minister afviser Tallene tyder på, at positive særforanstaltninger for kvinder i Danmark er af »en temmelig blodfattig karakter«, mener komiteen. Social- og ligestillingsminister Henriette Kjær (K) mener ikke, at kritikken kan udlægges derhen, at Danmark er dumpet i ligestilling til eksamen. Hun var ikke selv til stede under 'eksaminationen', hvor den danske delegation blev anført af chefen for ministeriets Ligestillingsafdeling, Vibeke Abel. »Lad os nu lige se den endelige udtalelse, som først kommer om et par uger«, siger ministeren, der også understreger, at Danmark på flere punkter fik stor ros - blandt andet for sin handlingsplan til forebyggelse af vold mod kvinder. »Men det er klart, at der er nogle svagheder i ligestillingen også i Danmark, og det er jo det, Kvindekomiteens arbejde går ud på - at påpege de svagheder der er også i lande, som ellers ligger på et højt niveau«, siger Henriette Kjær. Behov for øget indsats Hun er enig i, at der er behov for en øget indsats for ligestilling blandt de etniske minoriteter. »Derfor har jeg også oprettet et netværk af kvinder fra de etniske minoriteter, som bliver knyttet direkte til mig. Vi skal i fællesskab se på, hvad der kan gøres specielt for denne gruppe kvinder«, siger hun. »Misforstået« Henriette Kjær mener til gengæld, at kritikken af 24-års reglen for familiesammenføring er misforstået. »Den er jo netop indført for at forhindre tvangsægteskaber og er altså en beskyttelse af de unge kvinder fra de etniske minoriteter«. Til gengæld erkender hun, at repræsentationen af kvinder på ledende stillinger i erhvervslivet og på universiteterne er for dårlig. »Derfor er det punkt også med i min handlings- og perspektivplan for ligestilling. Vi er ved at sætte projekter i gang for at finde ud af, hvad der kan være af barrierer for kvinderne, og vi arrangerer blandt en konference i samarbejder med lederne om det emne«, siger ministeren. Til kritikken af, at Videncenter for Ligestilling nu lukkes, er hendes kommentar: »Som sagt skal de jo finde svage punkter. Det bliver nu vores opgave at bevise, at vi godt kan komme videre med ligestillingen også uden Videncentret«.