Liv blomstrer på Peberholm

Set fra motorvej og jernbane syner Peberholm mellem Danmark og Sverige en kende grå og trist. Den fire kilometer lange kunstige ø er imidlertid interessant at studere ikke mindst for botanikere. Indtil videre har 220 plantearter slået sig ned på den lille ø uden andet end tilfældig hjælp fra mennesker, fugle og vinde. »Vi har valgt at lade Peberholm ligge hen, og så må naturen tage den til sig«, siger miljøkoordinator Hans Ohrt fra Øresundsbro Konsortiet. Han glæder sig over, at også flere sjældne fugle - som skærpiber og dværgterne - yngler på Peberholm. Friheden til at brede sig gælder for de fleste fugle. Måger og skarver skal bekæmpes af hensyn til lufthavnen på Amager, oplyser Hans Ohrt. Ny dansk ø Peberholm er en dansk ø, men det er Skånes Botaniske Forening, der har kastet flest kærlige øjne på plantelivet. Ved den seneste gennemgang for tre uger siden fandt Bengt Örneberg og ti medbotanikere 28 nye arter på øen. Det gælder for eksempel tysk tamarisk, der kun er set en gang tidligere i Danmark. Ikke som Saltholm Jordforholdene på Peberholm er meget anderledes end på Saltholm. Peberholm er opstået, i takt med at der er blevet pumpet grus, sten og mudder op fra bunden af Øresund. Øen gennemskæres af motorvej og jernbane, og den omkranses af norske sten i granit. Normalt er der ikke adgang til Peberholm, men i går havde Øresundsbro Konsortiet inviteret svensk og dansk presse til at se på blomster og fugle. Blåblomstret slangehoved Den blåblomstrede slangehoved breder sig hist og her som den mest karakterfulde beboer på den stenede ø. I det hele taget er der god plads mellem valmuerne, dunhamrene, sivene og de andre kendte såvel som mere sjældne arter. Der vil formentlig gå 10-15 år, inden Peberholm er dækket med vegetation, men for Finn Skovgaard fra Dansk Botanisk Forening er øen allerede nu et skønt skue. Grådodder gør øen grå Finn Skovgaard har blik for forskelligheden i de småplanter, de fleste lægfolk betegner som ukrudt og græs. Det gælder for eksempel den undselige, men almindelige grådodder, der er med til at fastholde Peberholms grålige udseende. Og Finn Skovgaard bliver lettere euforisk, da han under rundvisningen finder en klynge smukt opsat græs. »Det er en stor væselhale. Den står ikke på vores liste«, jubler Finn Skovgaard. Fra svensk grusgrav Blomsterkenderne er særligt glade for at fremvise en knobnellike. Den vokser typisk ved kystklinter, har svært ved at sprede sig og er meget sjælden både i Sverige og Danmark. Hvordan knobnelliken er havnet på Peberholm, kan man kun gisne om. Måske har en lastvogn båret frøet fra en svensk grusgrav til Peberholm; måske er der faldet et frø af toget oppe på skinnerne. Finn Skovgaard fremhæver også et fund af kalkvejsennep som interessant. Kalkvejsennep findes kun på Øland, Gotland og i en grusgrav nær ved Øresundsforbindelsens betalingsanlæg Lernacken. Fundet af kalkvejsennep på Peberholm er det første på dansk jord.