Myten om, at mange grønlændere er i en konstant alkoholrus, bliver punkteret af nye tal fra Grønlands Statistik. Alkoholforbruget, som toppede i 1987, er faldet markant og er nu nede på samme niveau som det danske. Ifølge Grønlands Statistik indførte landet 9,3 liter alkohol per person i fjor. Det er et fald på 0,4 liter i forhold til 2000, hvor Danmark og Grønland lå næsten lige med et forbrug på henholdsvis 9,5 liter og 9,7 liter. Ligger ikke i toppen Sammenlignet med andre europæiske lande ligger Grønland langt fra i toppen. Både Spanien, Tyskland, Frankrig, Portugal, Irland og Luxembourg har et større alkoholforbrug. Meget tyder endda på, at danskerne i dag drikker mere end grønlænderne, for mens det grønlandske forbrug konstant er faldet, har det danske ifølge Sundhedsstyrelsen været stabilt på samme niveau de seneste 30 år. Danmarks Statistik er endnu ikke klar med tal fra 2001 over det registrerede forbrug, men tendensen er, at forbruget stiger. In at være ædru Der er flere årsager til, at Grønland modsat Danmark har formået at få befolkningen til at drikke mindre. »Vi oplever et faldende forbrug, fordi vi har ambitiøse målsætninger om at reducere alkoholforbruget«, siger Ann Birkekær Kjeldsen, kontorchef i Sundhedsdirektoratets forebyggelseskontor, Paarisa i Nuuk: »En af årsagerne til, at det falder, er at det er blevet en trend ikke at drikke. Mange kendte har stået frem med deres alkoholproblem. Så det er blevet in at være ædru alkoholiker«. Andre årsager er høje alkoholpriser, restriktioner på værtshuse mod, at unge drikker, og stigende hashforbrug. Endelig har myndighederne i Grønland i årevis fokuseret på alkoholisme som et socialt problem og ikke kun som et fysisk og økonomisk, hvilket Danmark har haft en tendens til, mener hun. Det er Kit Broholm, specialkonsulent i den danske Sundhedsstyrelse, enig i: »Samfundsmæssigt ser vi tobak som et større problem end alkohol, fordi sygdomsrisikoen er større. Man glemmer, at alkoholproblemer ikke kun drejer sig om sygdom, men også om store sociale belastninger for pårørende og i forhold til arbejdet. Noget, der gør alkoholproblemet til et meget stort samfundsmæssigt problem«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Anne Thomsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Løveklippen byder på en fantastisk udsigt, men er flottest fra neden
Lyt til artiklenLæst op af Kathrine Rossau
00:00
Debatindlæg af Johanne Marie Bøye




























