Universitetsstuderende skal i erhvervspraktik

Hvad kan jeg blive, når jeg er færdig, lyder spørgsmålet fra flere og flere kandidater fra sprogfagene på Københavns Universitet. Deres uddannelse er ikke blevet gennemgribende ændret de seneste 100 år, hedder det i en ny hvidbog, og det skaber problemer med lange studieforløb, stort frafald og manglende beskæftigelse efter endt uddannelse. »Vi skal nytænke sprogfagene, så de studerende får en bedre chance på arbejdsmarkedet«, siger formanden for Identitetsudvalget Hans Lauge Hansen fra Københavns Universitet, som står bag hvidbogen. Hver anden arbejdsløs efter et år Halvdelen af en kandidat årgang fra de humanistiske fag går efter et år stadig arbejdsløse, og samtidig kæmper sprogfagene med et stort frafald. »Vi må erkende, at halvdelen springer fra i løbet af det første halvandet år«, oplyser studiechef på Københavns Universitet Jakob Lange. Foreslår praktik Konkret foreslår hvidbogen, at sprogfagene indfører erhvervspraktik, og at de studerende får bedre muligheder for at specialisere sig for eksempel indenfor kommunikation og kulturforståelse. »Praktikken kan bidrage til at gøre de studerende mere bevidste om, hvordan deres viden kan bruges i andre sammenhænge end i gymnasieskolen«, siger Hans Lauge Hansen. Ønske om fornyelse Karen Sonne, der er lektor i fremmedsprog på Roskilde Universitetscenter roser hvidbogen og siger, at det er på tide, at sprogfagene bliver fornyet. »De studerende mangler ofte billeder af, hvad de kan bruge deres uddannelse til, når de er færdige«, siger hun og fortsætter. »Derfor er det en rigtig god idé med et praktikforløb«. Camilla Gregersen, formand for Danske Studerendes Fællesråd er enig: »Vi mener faktisk, at man skal indføre praktik flere steder på universiteterne. Det er en god idé at få foden indenfor på arbejdsmarkedet, inden man er færdig«. Opblødning Hvidbogen fastslår også, at fagene skal bløde op på den traditionelle grammatik og i stedet tilbyde bredere fag, som kæder sprog og kultur sammen. Også Dansk Industri (DI) mener, at der skal laves praktikforløb for de universitetsstuderende. »På den måde kommer fagene mere i trit med virkeligheden«, siger DI's uddannelseskonsulent Anne-Marie Levy. Andre universiteter har fornyet sprogfagene, og det har man haft succes med, siger Karen Sonne, som mener, at de gamle universiteter hidtil har været for traditionelle. »Man har tænkt meget snævert i forhold til gymnasieskolen, og det er nok denne tradition, som har blokeret for en fornyelse af fagene«, siger hun.