Spredte tiltag med praktik

Landets universiteter og de humanistiske fag håndterer praktikordninger og erhvervsvejledning vidt forskelligt. Og det selvom de studerende tilsyneladende er begejstret for ordningerne. »De studerende vil rigtig gerne ud og prøve kræfter med virkeligheden. Derfor er vi i gang med at opruste indsatsen for at skaffe flere praktikpladser«, siger Anne-Grete Winding, som er praktikkoordinator på Roskilde Universitetscenters Centrale Praktikordning - den eneste af sin slags i landet. 'Ledigheden skræmmer' Hvert år sender kontoret 50 studerende ud i praktik. Af dem ender cirka 20 procent med et fast job på deres praktiksted, og det har betydet, at flere og flere studerende henvender sig. »Vi kan allerede nu mærke, at de studerende også fra de mere traditionelle humanistiske fag er interesserede i praktikken. Den store ledighed skræmmer, og man vil gerne ud og snuse til virkeligheden, men ved ikke rigtig, hvor man skal starte«, siger Anne-Grete Winding. En hvidbog, som Politiken omtalte torsdag, viser, at de studerende på de traditionelle humanistiske fag ofte ikke aner, hvad de kan bruge deres uddannelse til. Derfor foreslår hvidbogen blandt andet, at fagene indfører erhvervspraktik. Underskrevet aftale På Roskilde Universitetscenter foregår det ved, at virksomhederne indgår en underskrevet praktikaftale med den Centrale Praktikordning. »På den måde sikrer vi, at de studerende rent faktisk lærer noget af deres praktikophold«, siger Anne-Grete Winding. Praktikken strækker sig over fire måneder med en ugentlig arbejdstid på mindst 32 timer. Samtidig bliver de studerende indkaldt til månedlige møder, hvor praktikordningen tjekker, at alt går som det skal. Ny stil for sprogfagene Men på langt de fleste universiteter er det op til institutterne selv at stå for kontakten til arbejdsgiverne - eksempelvis på Københavns Universitet. »Nogle institutter har årelange og gode traditioner med praktikordninger, mens sprogfagene først nu er begyndt at rykke på sig«, siger prodekan Thokild Damsgaard Olsen fra universitetets humanistiske fakultet. Man udbyder enkelte jobsøgningskurser, men Aalborg Universitet er det eneste universitet med en egentlig erhvervsvejledning. »Når man modtager omkring en halv milliard kroner om året af staten for at uddanne de studerende, bør man også sikre en effektiv udslusning til arbejdsmarkedet«, siger universitetets studiechef Preben Sørensen. 'Erhvervsretning er ikke længere noget fyord' I det hele taget mener studiechefen, at de studerende ofte er dem, som presser mest på for at få konkret viden om arbejdsmarkedet. »Erhvervsretning er ikke længere noget fyord. Faktisk brokker de studerende sig over, at lærerne ikke altid er konkrete nok, når de fylder på med det teoretiske stof. De vil have at vide, hvad de kan bruge teorien til«, siger Preben Sørensen. I dag går 50 procent af en humanist-årgang ledige efter et år, og derfor mener afdelingschef i Akademikernes Arbejdsløshedskasse, Neel Sylvest, at de andre universiteter bør styrke erhvervsvejledningen og praktikken. »Det er et stort økonomisk spild. Mange ved ikke, hvor de skal tage fat efter endt studium, og vi skal starte helt fra bunden, når de kommer til os«, siger hun. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra forskningsminister Helge Sander (V).