Lærermangel på gymnasierne

Frem mod 2010 vil gymnasiet mangle i alt 800 lærere i fysik og matematik, og Undervisningsministeriet forventer, at et stort antal ældre lærere lægger pegepinden og går på pension. Lærermanglen bliver dermed akut. Og skal man tro en ny undersøgelse, der omhandler de naturvidenskabelige kandidaters jobvalg, bliver det ikke bedre. Kandidater vælger det private erhvervsliv Den viser, at kandidaterne de seneste år i stigende grad har valgt stillinger i det private erhvervsliv til fordel for en karriere i gymnasieskolen. »Vi kan se, at de unge mest interesserer sig for at komme ud i de nye højteknologiske virksomheder, som er skudt op. Sådan var det ikke for bare 15 år siden, hvor det var naturligt at tage et job som gymnasielærer«, lyder det fra lederen af undersøgelsen, Nils O. Andersen, som er direktør på Niels Bohr Instituttet og professor i fysik. De nye tal bekymrer nu det naturvidenskabelige fakultet så meget, at man vil oprette en speciel pædagogisk linje på overbygningen for i højere grad at kunne tiltrække de unge. »Det går ikke, at vi ingen gymnasielærere har. Det er her fødekæden starter, og derfor har vi valgt at opruste på det område«, siger Henrik Jeppesen, som er dekan på Københavns Universitets naturvidenskabelige fakultet. Samtidig er der blevet indført en ny reform af pædagogikum, som tilsyneladende er begyndt at rykke en smule på de unge. Startløn »De ny uddannelsesstilling-er, som blev gennemført sidste år, giver de unge kandidater en startløn, og så har vi fået hævet begyndelseslønnen. Og som det er nu, står de unge faktisk igen i kø for at komme ind i gymnasieskolen«, siger formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Gorm Leschly. Han er enig i, at det på sigt bliver svært for gymnasierne at konkurrere med de høje lønninger i det private erhvervsliv, som ligger på op til 50 procent over startlønnen for en gymnasielærer. Derfor mener han, at der også skal andre tiltag i sving for at dæmme op for lærermanglen. »Som det ser ud nu, bliver vi nødt til at give de ældre lærere mere fordelagtige vilkår, så de bliver i deres job nogle år endnu. Ellers kan det blive svært at følge med«, siger Gorm Leschly, som også opfordrer amterne til at lade være med at fylde klasseværelserne til bristepunktet. Dårligere arbejdsvilkår Mange elever i hver klasse giver nemlig dårligere arbejdsvilkår for lærerne, mener han. »Amterne er presset økonomisk, og man kan frygte, at de vil hæve klassekvotienterne. Hvis det sker, vil lærerne fosse ud af gymnasieskolen«.