Fælleskonto spærres ved død

En fælles bankkonto kan give problemer, når den ene ægtefælle dør. Bankerne har i det tilfælde ret til at spærre kontoen - også selv om det samtidig er den efterlevende ægtefælles lønkonto. Der findes ikke engang regler om, at den overlevende kontoindehaver skal have besked om spærringen. I en konkret sag, som Politiken Søndag beskriver i dag, oplevede en 46-årig enke, at en pengeautomat fire dage efter hendes mands død slugte hendes hævekort, da hun for tredje gang forgæves forsøgte at hæve penge på det. Banken havde ikke orienteret hende om, at kontoen var spærret, selv om den også fungerer som hendes lønkonto. Pligt til at spærre Baggrunden for spærringen af kontoen er, at pengeinstitutterne ifølge loven om dødsboskifte har pligt til at sikre alle en afdøds værdier, indtil skifteretten giver meddelelse om, hvem der er de retmæssige arvinger. Pengeinstitutankenævnet har tolket loven sådan, at det er i orden at gøre det ved at spærre konti i den afdødes navn - også hvis der er tale om fælleskonti. »Hvis det skal ændres, kræver det en ændring af lovgivningen«, siger Jens Loft Rasmussen, underdirektør i Finansrådet, der er pengeinstitutternes brancheorganisation. »Det er praksis i sådanne tilfælde at spærre kontoen, fordi hensynet til arvingerne tæller tungere end hensynet til den efterlevende, og fordi banken kan pådrage sig et erstatningsansvar i forhold til arvingerne«. Til at tale med »På den anden side ved vi godt, at det kan give praktiske problemer for de efterlevende. Men det er vores indtryk, at vores medlemmer i langt de fleste tilfælde er til at tale med og finder en løsning, så den efterlevende kan betale regninger og købe lidt ind, indtil sagen er ordnet i skifteretten«. Men kan man spærre en konto uden at meddele det til den person, hvis navn også står på kontoen? »Det tror jeg ikke, der findes nogen regler om«. Burde der så ikke være fælles retningslinjer om, at den efterlevende kontoindehaver som minimum får at vide, at kontoen bliver spærret, og får et tilbud fra banken om, hvordan de praktiske problemer i den forbindelse kan løses? »Vi mener ikke, at det er noget, der kan løses ved fælles retningslinjer«, siger Jens Loft Rasmussen. Det er Forbrugerrådet imidlertid ikke enig i. »Problemet har to sider. Vi mener ikke, at en efterlevende bare kan bruge løs af boet i form af en fælles konto - det ville være uansvarligt over for eventuelle andre arvinger«, siger afdelingsleder Villy Dyhr, Forbrugerrådet. »På den anden side er det nok at gå i den anden grøft helt at lukke en fælles konto - ikke mindst når der som i dette tilfælde er tale om den efterlevendes lønkonto. Og det er helt urimeligt at gøre det uden at orientere om det«, siger Villy Dyhr. Tager problemet op Forbrugerrådet har en løbende dialog med Finansrådet om de problemer, privatkunder kan opleve i forbindelse med deres pengeinstitut. »Og vi vil tage problemet med på dagsordenen til næste møde. Kommer der ikke noget ud af det, vil vi opfordre Finanstilsynet til at lave nogle regler om god skik på dette område«, siger Villy Dyhr. Finanstilsynet er det offentliges tilsyn med pengeinstitutterne. Og hér er man ikke uforstående over for et ønske om, at der i hvert fald burde være en informationspligt over for den efterlevende, hvis en fælles konto lukkes. »Der er ikke noget krav om det i dag. Men umiddelbart lyder det da hensigtsmæssigt, at de efterladte orienteres, så de ikke står i den situation, at automaten sluger deres hævekort«, siger vicedirektør Peter Sylvest Larsen. »Det kan godt være, vi burde drøfte det med Finansrådet - det vil jeg i hvert fald notere mig«.