Grønlandske mænd er i krise

Kvinder i Grønland klarer sig i dag bedre end mændene. Både på arbejdsmarkedet og mentalt. Ifølge Grønlands Statistik var arbejdsløsheden blandt kvinder noget lavere end blandt mænd i fjor, og der er i dag flere kvinder på arbejdsmarkedet end mænd. Mønsterbrydende kvinder »Kvinder er i gang med at nedbryde mønstre. Tidligere stod de for huset og opdragelsen, mens mænd var fangere og sørgede for føden. Kvinder var dominerende i hjemmet, manden var det uden for hjemmet. Men mens mændene var ude at fange, har kvinder uddannet sig, og der er i dag flere højtuddannede kvinder end mænd i den grønlandske del af befolkningen«, siger forskeren Mariekathrine Poppel, som blandt andet forsker i kønsroller. Hun har analyseret resultaterne af en levevilkårsundersøgelse fra 1994. Flere kvinder end mænd på arbejdsmarkedet Den viste, at der var flere kvinder på arbejdsmarkedet end mænd blandt den grønlandske befolkning. Der var 57 procent kvinder og 43 procent mænd mod 67 procent mænd og 33 procent kvinder bare 20 år tidligere. »Og der er ingen grund til at tro, at udviklingen fra 1994 har ændret på det forhold«, siger hun. Det bekræfter tal fra Grønlands Statistik. De viser, at mens 8,7 procent af kvinderne i fjor var berørt af ledighed, var tallet for mænd 10,1 procent. Fortsat mænd på toppen I Danmark er det lige omvendt. Lidt over seks procent kvinder mod knap fem procent mænd er berørt af ledighed. Mens universiteterne bugner af kvinder, er det stadig mænd, der sidder i toppen af samfundspyramiden - i såvel de hjemmestyreejede virksomheder som på de fleste af de politiske poster. Men det ændrer sig, mener Asii Chemnitz Narup, der er landstingsmedlem for venstrefløjspartiet IA. »Selv om der er mange sociale problemer i Grønland, er der også positive kræfter i gang. Jeg oplever klart en stemning af 'vi vil noget andet'-tankegang, og det er især blandt kvinderne«. »Det er en tendens i alle inuitlande, at det er kvinderne, der har overtaget, og derfor forudser jeg mange kvinder på besluttende poster i fremtiden«, siger hun. Har ikke lært at takle menneskelige problemer Kaali Olsen, psykolog og initiativtager til mandegrupper i hovedstaden Nuuk, forklarer, hvorfor grønlandske mænd er i krise: »Som mænd har vi ikke lært, hvad vi skal gøre ved menneskelige problemer. Vi er opdraget til at være den stærke forsørger. Samtidig er kravene til manden vokset. Vi skal stadig være forsørgere, men vi skal også være ægtefælle med arbejdsdeling, og vi skal være gode fædre. Vi skal kunne tale følelser og både være stærke og forstående. Det er svært at tackle de nye mandetyper, når man er opdraget i et mandsdomineret samfund, som samtidig har udviklet sig meget hurtigere end mange andre steder«.