254 områder udpeget som naturklenodier

Nedturen for den danske og europæiske natur fortsætter uden for de beskyttede områder. Det er især et problem i Danmark, der kun har udpeget syv procent af landets areal som habitater - det halve af EU-gennemsnittet. Miljøministeren lover forstærket indsats fremover. Den smukke gule engblomme præger ikke længere det danske land, for mange moser er pløjet op og sået til. Og viben med den karakteristiske fjertop og de flakkende luftture har fået væsentlig trangere kår i takt med, at landbruget har lagt stadig mere jord under plov. Selv om EU vil stoppe nedgangen i den biologiske mangfoldighed ved at beskytte områder med specielle dyr og planter, kan udpegningen af i alt 254 danske og tusindvis af andre EU-habitater kun bremse og ikke stoppe forarmningen af Europas natur. Klemt af landbrug og veje En natur, der ifølge en ny rapport fra EU's miljøagentur bliver klemt af landbrug, byspredning og stadig flere veje. Habitaterne er et stort skridt i den rigtige retning, men der skal mere til, mener de grønne organisationer. Både indenfor områderne, hvor der er usikkerhed om, hvordan EU ønsker beskyttelsen forvaltet. Og udenfor, hvor presset på naturen vil stige i de kommende år. »Udpegningen er til gavn for den mest unikke natur, men ikke hverdagsnaturen, der stadig risikerer opdyrkning. Habitaterne sikrer kun mod ødelæggelser, de sikrer ikke en pleje af den natur, vi har«, siger biolog Michael Stoltze fra Danmarks Naturfredningsforening (DN). Han mener, at der fortsat er brug for strammere nationale naturbeskyttelseslove som supplement. Ikke mindst i landbrugslandet Danmark, hvor Miljøministeriet kun har udpeget syv procent af arealet til EU- habitat mod 14 procent som EU-gennemsnit, og VK-regeringen har skåret dybt i midlerne til naturpleje. Moseplanter forsvinder Undersøgelser melder jævnligt om tilbagegang i den danske naturrigdom. For eksempel viser en rapport fra Fyns Amt, at 21 ud af 47 sjældne moseplanter er forsvundet siden 1980. På trods af at Danmark i den periode har haft regler for naturbeskyttelse, har tidligere tiders dræning og fortsat overbelastning med næringsstoffer ført til, at mere end to tredjedele af de fynske moser med sjældne planter er tørret ud eller groet til med brændenælder og tagrør. Selv engblommen, der tidligere var meget almindelig, er nu svær at finde. Fremad for rovfugle Det går fremad for rovfugle som vandrefalk, havørn og kongeørn, og genopretningsprojekter ved Vejlerne og Skjern Å har været til gunst for blandt andet den sjældne skestork. Men det går rigtig dårligt for fuglene i landbrugslandskabet, påpeger biolog Michael Grell fra Dansk Ornitologisk Forening. »Antallet af viber er raslet ned, storken er væk, og arter som almindelig ryle, dobbeltbekkasin og gul vipstjert går markant tilbage«, siger Michael Grell. Urfuglen er helt afskrevet, og fugle som hjejlen har ifølge Dansk Ornitologisk Forening kun en chance, fordi EU for nylig har bevilget støtte til de skrantende danske heder. Syv procent er ikke nok Også biolog Uffe Gjøl Sørensen fra WWF Verdensnaturfonden kritiserer Danmark for blot at udpege syv procent af sit areal som habitatområde. »Danmark har stringent fulgt EU's anbefalinger. Der er stadig store mangler på marineområdet, hvor vi ikke har styr på stenrev og sandbanker. På land er der pænt og grønt, men især på grund af de store landbrugsarealer er der ikke meget plads til en dynamisk natur«, siger Uffe Gjøl Sørensen. Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) synes, at Danmark »er nået meget langt«, men erkender, at der skal gøres mere, og at »der er store udfordringer i fremtiden«. »Vi freder jo også meget og har udpeget flere områder for fuglebeskyttelse. Men jeg ved godt, at der er sat spørgsmålstegn ved, om vores implementering af direktivet og naturbeskyttelse i det hele taget er god nok. Derfor har jeg bedt Skov- og Naturstyrelsen se på, hvad vi mere kan gøre, blandt andet som opfølgning på det nationale skovprogram og i den handlingsplan for biologisk mangfoldighed, vi fremlægger senere på året«, siger ministeren. Spørgsmål om økonomi »Men det er jo også et spørgsmål om økonomi. Derfor vil vi fremover gå mere aktivt ind og se på muligheden for, at EU i højere grad kan medfinansiere vores indsats for naturbeskyttelse«, tilføjer Hans Christian Schmidt. De grønne organisationer håber også på, at EU-landene snart bliver enige om en landbrugsreform. I Kommissionens forslag til en reform lægges der nemlig op til at styrke naturen. »Naturpleje og -forvaltning vil koste penge, men kun en brøkdel af de enorme summer, EU bruger på støtte til landbruget. Man bør finde finansieringen ved at målrette en del af landbrugsstøtten direkte mod miljø- og naturbeskyttelse, som andre lande gør«, mener Michael Stoltze fra DN.