Regeringen er gået i gang med at forsyne nogle af sine bekendtgørelser inden for miljø og arbejdsmiljø med en ophørsdato. Oppositionen og græsrødder frygter, at der reelt er tale om en nedprioritering af beskyttelsen på de to områder. »Når regeringen kun vil bruge en ophørsdato på miljø og arbejdsmiljø, lugter det lidt af, at de ikke ønsker ret meget regulering her - til glæde for erhvervslivet«, mener Socialdemokratiets miljøordfører, Pernille Blach Hansen. 'Meget underligt' Politisk rådgiver i Greenpeace Norden Jan Søndergård siger: »Det er meget underligt. Jeg håber ikke, at det er et signal om, at miljø og arbejdsmiljø fremover skal have lavere eller dårligere status end regler på andre områder«. Ordningen med ophørsdato - den såkaldte sunsetklausul - blev nævnt i VK's regeringsgrundlag som et af midlerne til at sikre, at borgere og erhvervsliv ikke pålægges unødige byrder. 1. marts besluttede VK som en forsøgsordning at begrænse anvendelsen til miljø og arbejdsmiljø. Hvor traditionelle bekendtgørelser gælder, til de bliver ophævet af nye love eller bekendtgørelser, gælder bekendtgørelser med sunsetklausul typisk i to eller fem år. Klausulen er blandt andet brugt i bekendtgørelsen om forbud mod visse industrielle drivhusgasser, som Danmark som det første land i verden underskrev tidligere på måneden. Ifølge et svar fra Miljøministeriet til socialdemokraten Nicolai Wammen løber bekendtgørelsen til 2011, fordi det er fem år efter, at det generelle forbud mod drivhusgasser træder i kraft. »Men det virker absurd med en ophørsdato her, for problemerne med ozonlag og drivhuseffekt er jo ikke forsvundet i 2011«, påpeger Pernille Blach Hansen. Miljøet er velegnet Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) afviser bekymringerne: »Miljøet er valgt ud, fordi jeg selv har talt varmt for ordningen med sunsetklausuler, fordi vi generelt har mange bekendtgørelser, og fordi der ofte sker nyt på området«, siger Hans Christian Schmidt. Ifølge Schmidt er sunsetklausulerne indført, fordi man så lettere bliver mindet om, at man skal følge op og undersøge, om reglerne virker efter hensigten. »Skal de blot fornys, skal der noget andet til, eller skal de overhovedet være der? Er der kommet ny teknologi, som løser problemerne bedre, eller skal der strammes yderligere op? Det gælder også for de industrielle drivhusgasser. Og jeg kan love skeptikerne, at jeg, hver gang vi ser på en bekendtgørelse, vil stille som krav, at miljøkravene ikke bliver formindsket«, siger miljøministeren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























