Vi bruger mere medicin

Det danske medicinforbrug stiger. Syv af ti danskere bruger nu mindst én slags receptpligtig medicin. Og mange af os indløser hvert år recepter på mere end ét præparat. I gennemsnit er det danske medicinforbrug af en størrelse, der svarer til, at hver dansker hver dag tager et lægemiddel af den slags, der kun fås på recept. En sammenligning af medicinforbruget i OECD-landene viser - omtalt i Politiken for nylig - at danskerne tager mindre medicin end befolkningen i de fleste andre vestlige lande. Det skiller vandene mellem læger, som mener, at det lave medicinforbrug er et sundhedstegn, og andre, der mener, at vi kunne blive raskere og leve længere, hvis medicinforbruget steg. Medicinforbruget stiger år for år Under alle omstændigheder viser en ny statistik fra Lægemiddelstyrelsen over medicinforbruget de seneste fem år, at vi sluger flere piller og mere mikstur år for år. Fra 1997 til 2001 er forbruget af medicin på recept steget med 13 procent. Forbruget måles i en enhed, der kaldes DDD - daglig døgndosis - per 1.000 indbyggere. For fem år siden indtog 1.000 danskere 910 daglige døgndoser. I 2001 var det oppe på 1.033 - lidt mere end et præparat per dansker per dag. Langt den største del af forbruget ligger på den medicin, vi selv køber på apoteket - kun fire procent bruges på sygehusene. Mere plaget af sygdomme end tidligere Går man ned i statistikken, tegner der sig et billede af danskere, der bliver mere og mere plaget af hjerte- og kredsløbssygdomme, gigt, smerter, psykiske sygdomme, mavesår, astma og for højt blodtryk. Det er disse sygdomme, som især er med til at sætte medicinforbruget i vejret. For eksempel købte danskerne sidste år smertestillende midler for godt og vel én milliard kroner og antidepressive midler for 722 millioner kroner. Medicin til hjerte og kredsløb pumpede vi 1,7 milliarder kroner i - en stigning på 37 procent i løbet af de fem år. Gruppen omfatter både decideret hjertemedicin og midler mod forhøjet blodtryk og for stort kolesterolindhold i blodet. Næsten 900.000 danskere fik sidste år hjerte- og kredsløbsmedicin, det var 100.000 flere end for fem år siden. Omsætning på 12,5 milliarder I alt løb den samlede omsætning af lægemidler sidste år op i 12,5 milliarder kroner. Heraf blev langt den største del, i alt for næsten 10 milliarder kroner, langet over disken på apoteket, mens resten blev brugt på sygehusene. Den receptpligtige medicin tager broderparten af forbruget. De midler, vi kan få i håndkøb, tegner sig kun for 1,5 milliarder kroner. En del af det øgede medicinforbrug hænger sammen med, at befolkningen bliver ældre og ældre. På den grafiske illustration på denne side kan man se, at alle danskere over 85 år får en eller anden slags receptpligtig medicin, og at medicinforbruget i det hele taget hænger sammen med stigende alder - når man ser bort fra de helt små børn, der også er pænt med. Kvinder tager mest medicin I en analyse af lægemiddelforbruget sidste år peger Lægemiddelstyrelsen på, at stigningen i forbruget også kan forklares med, at aldersgruppen over 55 år indtager mere medicin. Mændene er i øvrigt bedst til at klare sig uden medicinalindustriens produkter. Deler man medicinbrugerne op på køn, er det groft sagt seks af ti mænd og otte af ti kvinder, der går på apoteket med en recept.