Børn må aldrig sættes i verden udelukkende med det formål at levere reservedele til syge søskende. Budskabet kommer fra Etisk Råd, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har spurgt til råds i forbindelse med sagen om Jason Valsted. Internt er rådets medlemmer uenige i forhold til den konkrete sag. Men de er blevet enige om en række principielle overvejelser, som dog langt fra er entydige. To konkrete sager Hensynet til det syge barn og familien vejer tungt på den ene side. Frygten for, at det nye barn bliver 'tingsliggjort' og sætter gang i en glidebane, tynger på den anden side af vægtskålen. »I den konkrete sag drejer det sig om, at man vil sortere æg med to formål: dels for at forhindre, at det kommende barn er sygt, dels for at fostret kan levere navlesnorsblod og dermed redde sin syge storebror. Personligt synes jeg, at det er i orden. Problemerne kommer først, hvis man udelukkende fremstiller et barn med henblik på behandling af et andet barn. Og man kan da frygte, at sagen om Jason åbner mulighed for en glidebane i den retning«, siger dr.med. Sven Asger Sørensen, medlem af Etisk Råd, og lægger stor vægt på, at familien Valsted længe har ønsket, at Jason skulle have en lillebror eller -søster. Andre rådsmedlemmer mener, at udviklingen allerede er nået for vidt, og at en væsentlig etisk grænse bliver overskredet, hvis familien Valsted får tilladelse til ægsortering for at helbrede Jason. Reservedelslager »Jamen så bliver fostret jo et reservedelslager. Mennesket bliver et middel i stedet for et mål, og det er utrolig farligt«, lyder det fra professor dr.med. Asger Dirksen. »En ting er, at man vil udnytte blod fra en navlesnor. Men hvis det ikke helbreder Jasons sygdom, kan det senere komme på tale at transplantere en nyre, og det kan man rent faktisk dø af«. I forbindelse med organdonation sætter Sven Asger Sørensen fokus på et andet problem. Nemlig den taknemmelighedsgæld, der kan opstå søskende imellem. Begge medlemmer af Etisk Råd er betænkelige ved, at en konkret sag som Jasons ender hos politikerne. »Selvfølgelig får man medfølelse med de involverede, og så er det svært at tænke principielt«, påpeger Asger Dirksen. Bør tage stilling fra sag til sag Men holdningen er anderledes hos dem, der selv har ligget som politisk sagsmappe. Hanne Tybkjær er sekretariatschef for Cystisk Fibrose-forening, der har været involveret i flere genteknologiske spørgsmål. Hun mener, at det er nødvendigt at tage stilling fra sag til sag, og billiger i øvrigt familien Valsteds ønske om at gøre alt for at helbrede deres syge barn. »Det er umuligt at træffe overordnede beslutninger om, hvad der er etisk korrekt ud i al fremtid. Ingen aner, hvad fremtiden bringer, og derfor må man konstant revurdere sine holdninger«, siger hun.