Hospitaler i tvivl om udstyr uden blødgørere

Dårlig mærkning og belastede budgetter betyder, at flere af landets hospitaler fortsat bruger mavesonder med blødgørende ftalater til voksne patienter. Vurderingen kommer fra Grenaa Centralsygehus. Sygehuset har som en af de få siden 1988 forsøgt at finde alternativer til pvc-plast med ftalater, der mistænkes for at virke hormonforstyrrende. På forsøgsdyr har ftalater udviklet kræft. »Producenterne har ikke virket spor interesseret i at sælge de ftalatfrie produkter, fordi der er langt større omsætning i dem med pvc. Det har været meget svært som indkøber at få ordentlig information. Det er virkelig problematisk«, siger Tommy Willis, indkøbschef på Grenaa Centralsygehus. »Mærkningen er utrolig dårlig, man skal være en ren stifinder«, forklarer Tommy Willis. På Rigshospitalet er overlæge dr. med. Lars Heslet enig. »Producenterne bør skrive indholdet af ftalater på deres varedeklaration. Ftalaterne optages både ved direkte kontakt, når plastsonden føres ind i kroppen. Og når patienten skal have blodtransfusion eller tilføres væske og føde gennem mavesonderne«, siger Lars Heslet, der er chef for Rigshospitalets intensive afdeling. Sonder bliver stive Her ligger patienterne typisk med mavesonder i en uges tid. Mavesonderne er bløde, når de lægges ind i patienten. Og stive, når de trækkes ud en uge efter. Forklaringen er, at ftalaterne opløses i kroppen. Maersk Medical, der er en af verdens største producenter af engangsudstyr til hospitaler, erkender, at informationen har været mangelfuld. »For bare et par år siden var der ingen, der tænkte på ftalater som problematiske, og derfor var oplysningen uinteressant i forhold til deklarationen«, siger udviklingschef Karsten Aakerlund. Maersk Medical har i de seneste 15 år solgt ernærings- og mavesonder både med og uden ftalater. Men i løbet af det seneste år er man gået væk fra brugen af ftalater i udstyr, der skal ligge inde i patientens krop. »Måske har visse hospitaler valgt slanger med ftalater af økonomiske årsager, og det har vi jo ingen indflydelse på. Men det kan også være, at vi ikke har været gode nok til at fortælle om forskellen på slanger med og uden ftalater. Det problem kommer vi nu udenom ved at gøre udstyret ftalatfrit«, siger Karsten Aakerlund. Ftalaterne menes især at være farlige for for tidligt fødte drengebørn, der risikerer at få hormonelle forstyrrelser og blive sterile i deres voksne liv. Risiko ved nye sonder Politiken kunne torsdag fortælle, at stort set alle landets afdelinger for for tidligt fødte spædbørn nu har droppet brugen af sonder med ftalater. Men overgangen er ikke uden problemer, mener Rune Weis Næraa, administrerende overlæge på børneafdelingen på Randers Centralsygehus, der i juli skiftede til ftalatfrie sonder. »De nye sonder er så bløde, at de er sværere at få lagt i børnene, så de ikke hoster dem op igen. Og jo oftere sonden skal lægges igen, desto oftere er der risiko for, at den kommer i luftvejene«, siger Rune Weis Næraa.