Kræft er den største dræber

Kræft er stadig den sygdom, der koster flest danskere livet. I Sundhedsstyrelsens nyeste register over dødsårsager (1999), som offentliggøres tirsdag, topper de ondartede lidelser listen foran hjertesygdomme og apopleksi. »Helt op til midt i 1990'erne var hjertedøden den mest almindelige i Danmark, men det tal har fået et ordentligt hak nedad i de senere år. Nu er det de ondartede svulster, kræften, der topper år efter år«, siger afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, Sundhedsstyrelsen. 26 procent var kræft I året 1999, hvis statistiske oplysninger på vanlig vis først er indsamlet og bearbejdet flere år efter, døde 58.921 danskere, hvoraf de 199 dog døde i udlandet og derfor ikke er registreret med en dødsårsag i Danmark. 26 procent af alle disse dødsfald skyldtes kræft. Hjertesygdomme er næsthyppigste dødsårsag, men afspejler samtidig en af de største og mest markante ændringer af danskernes levestil og af systemets muligheder for at sætte effektivt ind over for én bestemt gruppe af sygdomme. Knap 25 procent af alle dødsfald skyldtes i 1999 hjertesygdom, men i 1980 udgjorde denne gruppe ikke mindre end 34,7 procent af det samlede antal dødsfald. Altså et kolossalt fald. Flere forklaringer Lægerne har flere bud på en forklaring på dette kvantespring: en effektiv generalplan for en behandlingsmæssig indsats, kaldet Hjerteplanen, og en generelt sundere livsstil blandt danskerne - flere motionister, færre rygere og flere kostfornuftige. »Ser vi på området kroniske lungesygdomme, er det tydeligt, at her går det stadig den gale vej. Der er tale om en markant stigning fra 1995 til 1999 hos både mænd og kvinder, men stigningen ses især blandt kvinder. Det er tobaksrygningen, den er gal med«, siger Kirsten Møller-Hansen. Sukkersyge ligger højt En højdespringer på den triste dødsliste er sukkersyge, hvor dødsfaldene helt overvejende rammer ældre. For ikke-insulinkrævende sukkersyge, såkaldt gammelmandssukkersyge, er de registrerede dødsfald steget fra 172 i 1995 til 488 i 1999. Ifølge Kirsten Møller-Hansen er det dog uklart, hvorvidt der er tale om en reel stigning, eller om der blot er fokuseret mere på området. Statistikerne har haft Sherlock Holmes-hatten på i et forsøg på at finde en forklaring på de mange mystiske dødsfald, hvor der ingen anden oplysning forelå på dødsattesten, end at dødsårsagen var uoplyst. Denne gruppe var indtil 1997 i stigning, men takket være en intensiv detektivindsats er det over et par år lykkedes at halvere gruppen. Især er antallet af dødsfald, der kun er registreret som 'dødfundne', faldet. Ifølge dødsårsagsregisteret er der sket en stor spredning af disse dødsfald på de øvrige dødsårsager - dog har relativt flest dødsfald kunnet anbringes under rubrikken hjertesygdom. Flere dør om vinteren Og så er det i øvrigt langtfra en myte, at der dør flere danskere om vinteren end om sommeren. Statistikkens søjler taler deres klare sprog om juni og september som de 'sikreste' måneder, og februar og marts som de måneder, hvor der dør flest. Der er faktisk tale om et styrtdyk i antallet af dødsfald fra marts til april for begge køns vedkommende.