Landbruget får skylden for iltsvind

Når EU's landbrugsministre om få dage tropper op i Nyborg, så vil de ved at kigge ud over Storebælt og ved at lytte til repræsentanter for Landsforeningen Levende Hav få indsigt i en af følgerne af deres landbrugspolitik. Storebælt er ligesom mange andre danske farvande ramt af iltsvind og fiskedød. Talsmand Kurt Bertelsen fra Landsforeningen Levende Hav - en miljøgruppe med udspring i fiskeriet - mener, at »iltsvindet er blevet kolossalt meget værre« gennem de seneste 14 dage. Kurt Bertelsen befinder sig på kutteren 'M/S Anton' i Storebælt. Herfra har foreningen fået meldinger fra fiskere, der dropper deres erhverv - og om søtunger, der på flugt fra det iltfattige vand forsøger at komme på land. På den baggrund starter Levende Hav nu kampagnen 'Stop grisefesten!' Levende Hav mener nemlig ligesom de økologiske vismænd i Naturrådet, at gylle - og dermed kvælstof - fra over 20 millioner grise er en hovedforklaring på iltsvindet. Derimod mener landskonsulent Leif Knudsen fra Landskontoret for Planteavl, at landbruget - herunder svinefarmerne - er på rette vej. Leif Knudsen påpeger, at grise i dag får markant mindre kvælstof ind med foderet end for få år siden. Dermed holdes også tabet af kvælstof i ave. Landsforeningen Levende Hav har noteret sig, at miljøminister Hans Christian Schmidt (V) og fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) nøjes med at beklage iltsvindet, at landboforeningerne advarer mod panikindgreb, og at planteavlerne beder om lov til at gøde mere - og ikke mindre. Mere end grufuld »Situationen er mere end grufuld for de fiskere, som stadig lever af fiskeriet i de indre danske farvande. Det er mestendels mindre fartøjer, som er afhængige af de fisk, de kan fange relativt tæt på den havn, de opererer fra. De store fartøjer fanger jomfruhummer i Skagerrak og Nordsøen, og de har faktisk en kortsigtet fordel af iltsvindet, fordi hummerne kommer op fra deres huller i havbunden og dermed bliver lettere at fange«, siger Kurt Bertelsen. Levende Hav og Danmarks Fiskeriforening vurderer, at de fiskere, der lever af at fange rødspætter, skrubber, tunger og torsk, bliver hårdt ramt også i de kommende år. Fiskenes fødegrundlag er ved at blive udryddet, advarer de. Formanden for Danmarks Fiskeriforening, Bent Rulle, undrer sig over, hvorfor 'forureneren betaler'-princippet tilsyneladende ikke gælder på havet - hvad enten det drejer sig om kvælstof fra landbruget, spildolie fra skibe, tjærestoffer fra olieindustrien eller svovldioxid fra skibe uden filtre på skorstenene. »Grib ind over for forureningen og profitten ved forurening«, opfordrer Bent Rulle. Han påpeger, at landbruget aldrig er sen til at kræve erstatning, når der bryder diverse sygdomme ud blandt husdyrene. Fiskerne får ingenting, selv om havet bliver ødelagt, siger han. Trods det omfattende iltsvind, så forholder Folketingets politikere sig i relativ ro. Vandmiljøplan II løber til og med 2003, så forhandlingerne om den tredje plan siden 1987 begynder først for alvor næste år. I slutningen af 1980'erne forsøgte Kommunernes Landsforening ud fra mottoet 'mest miljø for pengene' at sætte tommelskruerne på landbruget, men det er stadig ikke lykkedes landmændene at halvere udvaskningen med kvælstof. Markerne i fokus Forskningsprofessor Mikael Skou Andersen, der leder den miljøøkonomiske afdeling på Danmarks Miljøundersøgelser, ser fortsat landbrugets marker som alfa og omega, hvis iltsvindene skal minimeres i fremtiden. »De billigste kvælstofreduktioner ligger ude på markerne. Planteavlerne skal aftage mere husdyrgødning. Hele landbruget skal fordele gødningen på alle marker. Derudover skal de ikke overdosere med kunstgødning. Det er stadig omkring 20 procent, der overdoserer væsentligt«, siger Mikael Skou Andersen. Han vurderer, at der vil være økonomisk fornuft i, at en Vandmiljøplan III tager særlige hensyn til sårbar natur. Iltsvindet i år er markant i Limfjorden, Lillebælt og ved Als, hvor der er mange husdyr. »Med Vandmiljøplan III kan politikerne vælge at stille de strengeste krav ved de mest følsomme områder«, siger Mikael Skou Andersen.