Religiøs knast i ny lov om ligestilling

Er du sort afrikaner eller kommer fra Armenien eller Sverige, vil et kommende lovforslag fra regeringen mod forskelsbehandling formentlig give dig krav på ligebehandling i det danske samfund. Men muslimer, budhister, sikher, hinduer og andre trosretninger vil nok IKKE få samme retsbeskyttelse i loven. Desuden ser det heller ikke ud til, at der etableres et klageorgan om diskrimination for etniske minoriteter, som man har det i blandt andet Norge og Sverige. Et bredt sammensat udvalg har brugt et år på at forberede en lov om etnisk ligebehandling - EU kræver, at alle medlemslande senest næste år har regler på området. Men udvalget er delt i spørgsmålet om, hvorvidt der også skal være et forbud mod diskrimination på grund af religion. Fraråder ligebehandling som lovkrav I udvalget sidder repræsentanter for syv ministerier, og de fraråder sammen med kommunerne, Advokatrådet, LO og DA et lovkrav om ligebehandling af religiøse grupper. De peger på, at andre danske love allerede rummer regler om den slags. Og at det i visse sammenhænge endda kan være sagligt begrundet at forskelsbehandle p.g.a. tro. Et mindretal bestående af Det Danske Center for Menneskerettigheder, Nævnet for Etnisk Ligestilling og indvandrerorganisationerne har den modsatte opfattelse: De vil have det religiøse aspekt med - ellers kan den, der står bag forskelsbehandlingen bare hævde, at det skete på grund af personens religion og ikke på grund af den etniske baggrund. Politisk varmt Også i spørgsmålet om et etnisk klageorgan er udvalget delt. Men kløften er mindre skarp. Embedsmændene fra ministerierne afviser at tage klar stilling, idet de finder, at det »beror på en mere politisk præget vurdering«. Dansk Arbejdsgiverforening og Advokatnævnet synes slet ikke, der skal etableres et klageorgan. Det gør til gengæld menneskerettighedscentret, organisationerne fra de etniske minoriteter, LO og Kommunernes Landsforening. Klageorganet skal efter deres opfattelse kunne træffe ikke-bindende afgørelser i enkeltsager og kunne bestemme, at den, der bliver diskrimineret imod, får en godtgørelse. Lov om forskelsbehandling Danmark har i forvejen en lov om forskelsbehandling på grund af race m.v., også kaldet 'diskoteksloven' - her skal klageren gå til domstolene, men sagerne er ofte svære at bevise. Desuden er der en lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet fra 1996. En civilretlig lov - de kendteste afgørelser her er tørklæde-sagerne fra Magasin i Odense og fra Toms chokoladefabrik. I den nye lov, som nu er på vej, skal der efter udvalgets opfattelse være såkaldt delt bevisbyrde, hvor den indklagede også skal bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat. Udvalgets betænkning sendes nu i høring.