Læger: Fuld fart på uddannelse

Der skal være færre grå tindinger blandt de nyuddannede speciallæger. Hvis udsigten til en katastrofal mangel på helt flyvefærdige speciallæger skal afbødes, må videreuddannelsen på sygehusene kortes ned fra de nuværende 13-15 år til det halve, mener Den Almindelige Danske Lægeforening. »Når man i udlandet kan få lægerne gennem den nødvendige videreuddannelse på seks-syv år, kan det vel også lade sig gøre i Danmark«, siger formand for lægeforeningen Jesper Poulsen. Prognose: Færre bliver speciallæger Ønsket om en mere effektiv uddannelse til speciallæge kommer på baggrund af en prognose fra Sundhedsstyrelsen om den fremtidige lægebestand. Den viser, at selv om antallet af læger generelt stiger pænt og nydeligt, bliver der færre af de stærkt efterspurgte speciallæger. Allerede i dag er der mangel på den gruppe, og i de kommende år reduceres antallet af speciallæger fra i runde tal 13.000 til 10.000. Lægeforening: Uddannelse fylder for lidt Når uddannelsen til speciallæge i Danmark trækker så voldsomt ud, skyldes det ifølge lægeforeningen, at uddannelseselementet i lægernes gang på hospitalerne fylder for lidt. »Lægerne bruges i alt for høj grad til det almindelige benarbejde. Dermed får de for lidt uddannelse. Nu, hvor den generelle lægemangel er ved at være udbedret, er det tid at sadle om og få uddannelsen i højsædet, så vi kan få flere speciallæger gennem systemet. Hurtigere«, siger Jesper Poulsen. Enig arbejdsgiver: Flere uddannelsesmiljøer Samtidig ser han også gerne, at antallet af undervisningsstillinger - uddannelseskapaciteten i det hele taget - øges, og her er formand for Amtsrådsforeningen Kristian Ebbensgaard (V) enig: »Vi skal have skabt flere uddannelsesmiljøer ude på de mindre sygehuse. I dag er uddannelsen af speciallæger i for høj grad koncentreret på universitetssygehusene, og det går ikke. Alle amter må lægge sig i selen for at selv at være med til at uddanne speciallæger, og det skal vi selvfølgelig have den nødvendige økonomi til«, siger Kristian Ebbensgaard. Styrelse: Planlæg bedre I Sundhedsstyrelsen peger kontorchef Karsten Bech, der står i spidsen for arbejdet med lægeprognosen, på, at en bedre tilrettelæggelse af de døgnåbne og akutte afsnit på hospitalerne kan hjælpe. Simpelt hen fordi det frigør nuværende speciallæger, så de kan få mere tid til uddannelse af deres yngre kolleger. »Tag et eksempel som Københavns Amt, hvor der på alle amtets tre hospitaler er døgnåbne fødeafdelinger. Her sidder altid speciallæger og venter på et kejsersnit eller en vanskelig fødsel, og det kræver enorme ressourcer. Lægerne kunne efter vores opfattelse udnyttes bedre«, siger han. HS-direktør: Vi har siddet med lukkede øjne At udsigten til yderligere mangel på speciallæger kræver indgriben nu og her, erkender sundhedsfaglig direktør Lone de Neergaard i Hovedstadens Sygehusfællesskab. »Vi har for længe lukket øjnene for problemerne. Nu har vi en fornuftig prognose, hvor vi har dokumentation for, at det risikerer at gå helt galt. Vi må med kritiske øjne se på, hvad vi bruger lægerne til«, siger Lone de Neergaard. Opgavefordeling Når hullerne efter speciallæger risikerer at blive rigtig mange, skyldes det ifølge Jesper Poulsen også, at et effektiviseret og moderniseret sygehusvæsen ikke bruger færre læger end tidligere. Absolut tværtimod. »Hvor en patient tidligere måske var indlagt i fire dage, klarer vi nu den samme behandling på en. Men den lægelige indsats i forbindelse med behandlingen er jo ikke blevet mindre - det er alle de andre funktioner, der er beskåret. Derfor skal vi også i gang med en opgavefordeling, hvor lægerne slipper nogle opgaver til sygeplejerskerne. Der er jo ingen grund til, at man bruger læger til at sy mindre flænger på skadestuen«, siger Jesper Poulsen.