Flygtningebørn skal på efterskole

Landets 240 efterskoler skal bruges til at integrere unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Integrationsminister Bertel Haarder (V) fremlægger på tirsdag et lovforslag, som gør det muligt for flygtningebørn at komme på efterskole allerede i asylfasen. »På efterskoler er rammen et hjem, hvor forstander og lærere holder eleverne i ånde fra morgen til aften. Det vil være langt bedre, hvis ensomme flygtningebørn kunne være sådan et sted og være med til gymnastik, fodbold og musik og efterhånden kunne lære lidt dansk«, siger Bertel Haarder. I første omgang for uledsagede børn Ministerens lovforslag er i første omgang rettet mod de børn, som kommer alene til Danmark uden deres forældre. Men i forbindelse med integrationspakken, der offentliggøres på tirsdag, åbner han for, at unge på ethvert stadium af integration kan indskrives på en efterskole. »Det skal være muligt at komme fra asylcenteret og direkte til efterskolerne uden om kommunerne, i stedet for at man skal vente på bosætning og danskundervisning og så videre«, siger ministeren, der også er åben over for at overgive sprogundervisningen til efterskolerne. Han bakker samtidig begejstret op om et projekt fra efter- og husholdningsskoler, som vil tiltrække elever med indvandrerbaggrund. Målet: At afspejle folkeskolen Målet er, at efterskolerne skal afspejle folkeskolen, som har otte og en halv procent elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund. I dag har de kun en halv procent elever med fremmed baggrund. »Alt for mange af de unge isoleres med andre flygtninge og indvandrere. På grund af kostskoleformen er disse skoler særligt gode til at integrere. Her er de sammen med danske unge døgnet rundt. De lærer sproget og indforståetheden i dansk kultur at kende på en helt anden måde«, siger lederen af efterskolernes projekt, Maren Ottar Jensen. Tre år til at skabe netværk Hun har nu tre år til at skabe netværk mellem skolerne og de aktører i lokalområderne, der arbejder med flygtninge-indvandrere. Det vil sige folkeskoler, sagsbehandlere, sprogcentre og asylcentre. For tilbuddet om et kostskoleophold skal ikke kun trænge igennem til de velfungerende flygtninge-indvandrere. 'Oplagt sted for dem der har det svært' »Skolerne skal ikke være for problembørn, men omvendt er det jo et oplagt sted for dem, der har det svært i Danmark, og som har brug for at komme afgørende videre«, siger Maren Ottar Jensen. Næstformanden i Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, forstander Niels Jørgen Hansen, understreger dog, at der er stor forskel på indvandrerbørn, som af sig selv vælger en efterskole, og så den nye gruppe, som ministeren vil have ind. 'Kan kun løses hvis der følger finansiering med' »Vi kan komme til at starte med et barn, som udelukkende taler et fremmed sprog, og som har mange andre problemer, som følge af at de kommer helt alene. Denne her opgave kan vi kun løse, hvis der følger betaling med«, siger Niels Jørgen Hansen.