Stadig mindre ilt i de danske farvande

Iltsvindet i de danske farvande er den seneste måned forværret betydeligt og dækker nu et vandområde på størrelse med Sjælland. Situationen betegnes som den værste i over 25 år. Årsagen er, at der fortsat bliver brugt mere ilt ved bunden, end der bliver tilført. Ønskes: Lavtryk og kuling fra vest Der har ikke været tilstrækkelig med blæst til at føre mere iltrigt vand ned til bunden. Situationen kan fortsat udvikle sig, hvis der ikke snart kommer perioder med lavtryk og kuling fra vestlige retninger, viser årets anden iltsvindsrapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Den vigtigste forudsætning for, at iltforholdene i de indre danske farvande forbedres er fortsat, at bundvandet får tilført ilt. Det kræver f.eks., at en kraftig vestenvind fører iltrigt vand ind fra Skagerrak samtidig med, at vinden rører rundt i vandet, så overfladevandet bliver blandet længere ned imod bunden. Behov for ilt stiger Ifølge DMU er der dog flere forhold, der antyder, at behovet for ilt i bundvandet i den kommende tid stiger. Omsætningen af døde bunddyr forbruger ilt. Samtidig æder algerne i de øvre vandlag af de næringsstoffer, der frigives ved bunden. Den forøgede algevækst vil på sigt betyde yderligere forbrug af ilt til omsætning af de døde alger. Der er med andre ord opbygget en større 'iltgæld', som skal betales, før der igen er normale iltforhold, oplyser DMU. Problemer i flere amter Både Nordjylland, Århus, Viborg, Vejle, Sønderjylland og Fyns amter melder om områder med døde bunddyr. Derudover er der flere steder observeret liglagen og udvikling af svovlbrinte. Iltsituationen er værst i hele Bælthavet og de centrale dele af Øresund. Oppositionen: Ministeren bør gribe ind Miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) er blevet bebrejdet af oppositionen, at han ikke har vist sig mere handlekraftig i forbindelse med årets iltsvind-krise i de danske farvande. Landbruget står for 80 procent af tilførslerne af kvælstof og 45 procent af fosforen til fjorde og kystvande. Især kvælstoffet får skylden for iltsvindet, fordi det nærer planktonalger, der dør i hobetal - og nedbrydes i en proces, der kræver ilt. Og derfor har miljøordfører Elsebeth Gerner Nielsen (R) opfordret ministeren til handling nu - for eksempel et loft over antallet af slagtegrise og en målrettet indsats i de mest plagede områder - mens miljøordfører Pernille Blach Hansen (S) har erklæret sig »helt med på at dreje på de skruer, der kan få effekt« - eksempelvis en afgift på kvælstof. Schmidt: Hyppigere data og arbejdsgrupper Men miljøministeren har indtil videre behersket sig til overvejelser om at bede Danmarks Miljøundersøgelser om at indsamle data om iltsvind lidt oftere samt et løfte om at forsøge at nedsætte tre arbejdsgrupper, der skal forberede drøftelserne af en Vandmiljøplan III næste år.