Retten i Odense fulgte retspraksis, da den sendte Bendt Bendtsens søn tilbage til cellen efter narkodom. Når rockeren Jørn Jønke er på fri fod indtil afsoningen, skyldes det, at han ikke sad varetægtsfængslet under retssagen. Det kunne se ud, som om domstolene følger en noget svingende kurs, når chef-rockeren Jørn 'Jønke' Nielsen kan få lov at gå frit omkring, indtil han skal afsone en voldsdom på fire års fængsel, mens erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsens søn blev kørt direkte tilbage til cellen efter torsdagens narkodom på to og et halvt års fængsel. Men ifølge flere jurister blev den 23-årige ministersøn ikke behandlet mere strengt end andre dømte i samme situation. For mens Jørn Jønke var på fri fod op til landsretsdommen i forrige uge, sad ministersønnen varetægtsfængslet, indtil han fik sin dom i retten i Odense. Og den forskel lægger domstolene stor vægt på. Sjældent at dømte afsoner med det samme »Hvis man er varetægtsfængslet og får en rimeligt høj straf, vil man typisk fortsætte afsoningen. Det er forholdsvist sjældent, at folk, der er på fri fod ved domsafsigelsen, bliver varetægtsfængslet, indtil de kan begynde den egentlige afsoning«, siger strafferetseksperten, professor Gorm Toftegaard Nielsen, Aarhus Universitet. Han mener, at Bendt Bendtsens søn er blevet behandlet normalt, mens Jørn Jønkes sag skiller sig ud: »Jønke-sagen er speciel, fordi han er på fri fod, da han får så høj en straf. Det er ret sjældent«. Modsatte praksis i Storbritannien »Vi har i Danmark en ret udbredt praksis for at varetægtsfængsle, inden sagerne kører. Jønke-sagen viser, at vi på det andet punkt måske er noget efterladende i forhold til de fleste andre lande. Det er temmelig langmodigt, at en mand, der får fire års fængsel for vold, ikke straks skal påbegynde afsoning«, siger professoren. Han peger på, at domstolene i Storbritannien har den modsatte praksis og er meget tilbageholdende med at varetægtsfængsle folk under sagen, men sender de dømte til afsoning lige efter dommen. I modstrid med rockerpolitik Han mener, at det nok kan diskuteres, om det af hensyn til retshåndhævelsen er rimeligt, at nogen får lov at gå frit omkring med en dom på fire års fængsel for vold. »Det svarer ikke helt til regeringens ønske om at vise nul-tolerance overfor rockermiljøet«, siger Gorm Toftegaard Nielsen. Vicepolitimester Doris Jensen, Odense, siger, at domstolene har en fast retspraksis i narkosager: »Hvis man får fra et års fængsel og opad, vil man typisk blive siddende og skal afsone med det samme«.Den skrappe linje gælder også i sager om voldtægt, sædelighedsforbrydelser og nogle voldssager. Hun tør godt sige, at der er ingen, som får fire år for vold, som har siddet fængslet under sagen, der slippes fri indtil strafafsoningen. »Der findes situationer, hvor man er frifundet i byretten og så selvfølgelig på fri fod og møder op i landsretten og får fire år. Men det er meget sjældent«, siger vicepolitimesteren med tanke på forløbet i Jørn Jønkes sag. »Der er en meget stor sondring mellem, om man er på fri fod eller i forvejen sidder varetægtsfængslet«, siger Doris Jensen og understreger, at afgørelsen i Bendtsens sag er i overensstemmelse med retspraksis.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























