Fartstyring redder menneskeliv

Hver tredje ulykke i trafikken kan hindres ved hjælp af ny teknik, der holder bilens fart nede. Det vil redde menneskeliv, viser resultatet af verdens største forsøg med intelligent farttilpasning i Sverige. En teknisk løsning, der kan bringe antallet af kvæstede og dræbte i trafikken ned med op mod en tredjedel. En gennemsnitshastighed, der sænkes med fire kilometer i timen. Et benzinforbrug, der reduceres en anelse til gavn for miljøet. Uden at spilde tid på vejen. Teknik holder farten nede Navnet er Intelligent Speed Adaptation, intelligent farttilpasning eller blot ISA. En teknik, der på to måder er med til at holde bilistens fart nede. Enten ved hjælp af et alarmeringssystem med lyd og blinkende lys, når hastighedsgrænsen overskrides, eller ved hjælp af en såkaldt aktiv gaspedal, der giver modstand, når den lovlige fartgrænse nås. Og de svenske myndigheder er netop blevet færdige med verdens største forsøg med ISA. Fra 1999 til 2001 deltog 5.000 køretøjer og mere end 10.000 bilister i forsøget i de fire kommuner Borlänge, Lidköping, Lund og Umeå. Pris 75 millioner svenske kroner. Nu foreligger evalueringen af forsøget. Torbjörn Biding, der er den overordnede ansvarlige for ISA-forsøget i Sverige, og som arbejder i Vägverket, den svenske udgave af Vejdirektoratet, fastslår, at på veje, hvor det er tilladt at køre 50 kilometer i timen, er hastigheden faldet med fire kilometer i gennemsnit. »Vores beregningsmodeller viser, at kørte alle med ISA, så ville antallet af ulykker falde mellem 20 og 30 procent og dermed også antallet af dødsulykker«, siger han. Idiotisk I de fire kommuner forsøgte man forskellige udgaver af ISA-systemet, men fælles var alarmeringen, når hastigheden overskred den tilladte fartgrænse. Det kunne registreres ved hjælp af enten satellitovervågningssystemet GPS (Global Positioning System, red.) eller sendere fra vejkanten til teknisk udstyr i bilerne. Ligeledes viste små display den aktuelle hastighed. De mere end 10.000 forsøgsdeltagere var yderst tilfredse med systemet, og to ud af tre ville efter forsøget beholde ISA, hvis det var gratis. Mens hver tredje ligefrem var villig til selv at betale op mod 1.000 kroner for ISA. »Systemet kan lyde idiotisk, når man hører om det første gang. Men ikke når man selv har prøvet det, for folk oplever, at det fører til en sikrere kørsel. Mange vil gerne overholde hastighederne, og med dette system får man hele tiden sin aktuelle hastighed at vide. Denne øgede opmærksomhed på farten får folk til at sænke hastigheden, og det oplever svenskerne som positivt. Vores undersøgelse viser, at de fleste foretrækker ISA frem for bump på vejene«, siger Torbjörn Biding fra Vägverket. I den nordlige forsøgskommune Umeå udgjorde de omkring 4.000 forsøgsbiler ti procent af den samlede vognpark, og en større del af kommunens biler begyndte at køre lovlydigt. »Det havde en smittende effekt også på de biler, der ikke havde ISA. Folk uden ISA begyndte at køre mere lovlydigt, og gennemsnitshastigheden faldt. Derfor har det en samlet effekt på trafiksikkerheden, selvom ikke alle biler i et område er udstyret med ISA«, siger Torbjörn Biding. Ulemper Det negative ved ISA-systemet er ifølge den svenske evaluering, at folk oplever sig selv som bremseklodser i trafikken, når ikke alle overholder de tilladte hastigheder. Samtidig viser speedometrene i dag en højere hastighed end den korrekte, hvilket ligeledes forstærker forsøgsbilisternes opfattelse af at sænke trafikken. 50-70 procent mener ligefrem, at man er noget eller meget i vejen. Alligevel er der ikke konstateret ulykker som følge af hasarderede overhalinger af forsøgsdeltagere med ISA. »Andre siger, at en del af køreglæden forsvinder. Det bliver mere kedeligt at køre, når ISA-systemet er tilsluttet. Men på trods af forsøgsdeltagernes forskellige forbehold, siger hovedparten alligevel, at de ønsker at beholde ISA, så det er ikke helt galt. Faktisk er folks reaktioner mere positive, end vi havde forestillet os«, siger Torbjörn Biding. Den største utilfredshed har været blandt folk, der kører erhvervskørsel. Buschauffører, taxachauffører og andre føler sig hæmmet, når de hele tiden får at vide, at de kører for hurtigt, da de føler, at de skal frem hurtigt. ISA-systemet har primært været brugt i byområder. Og det har faktisk vist sig, at rejsetiden er den samme trods den lavere hastighed - faktisk sparer bilisten en lille smule tid. »Det kan lyde som et paradoks, men det skyldes den jævnere kørsel. Det kan sammenlignes med, når man kører for grøn bølge. Trafiksignalerne er tilpasset den lovpligtige hastighed, og derfor skal man ikke hele tiden bremse ned og gasse op, men kan køre lige igennem. Derfor kommer man frem samtidig«, siger Torbjörn Biding.