Varmere klode giver mere kolera

Kolera er igen på fremmarch blandt de fattige i den tredje verden, og klimaforandringer kan være skyld i den negative udvikling. Efter alt at dømme rammes mange flere af den banale, men dødbringende sygdom, der bæres frem af bakterien Vibrio cholerae via drikkevand og mad. Bakterierne kan for eksempel spredes, hvis latrinerne løber over efter kraftige renskyl. Klimaændringer Ny forskning viser, at der kan være en sammenhæng - til det værre - mellem de menneskeskabte ændringer i Jordens klima og udbrud af epidemier med kolera. Forskere fra Barcelona, USA og Bangladesh har tidligere i det videnskabelige tidsskrift Science påvist en sammenhæng over to årtier mellem antallet af koleratilfælde i Bangladesh og vejrfænomenet El Niño, der med mellemrum bringer ekstra meget varme frem til troperne. De seneste El Niño-tilfælde har været kraftigere end tidligere, og det tilskriver i hvert fald nogle klimaforskere den forøgede drivhuseffekt, der er en følge af menneskets afbrænding af kul, olie og naturgas. Gennem de seneste 20 år har Jorden oplevet en ekstraordinær opvarmning. Nu har det tværnationale forskerteam underbygget sin første hypotese og tilsyneladende påvist, at en ekstra stærk El Niño fører til ekstra mange tilfælde af kolera. En af forskerne, dr. Xavier Rodó fra klimaenheden i Barcelonas videnskabspark, siger, at studiet »er et af de første, der demonstrerer mulige effekter af klimaforandringer på antallet af infektionssygdomme«. En af forklaringer kan være, at bakterierne bag kolera trives godt under varmere vilkår. Og i en forlængelse af det: Jo varmere det bliver, desto større behov har mennesker for at drikke vand. Flere mennesker Kolera udvikler sig typisk ganske hurtigt, og jo tættere folk bor, desto værre kan det gå. Stigende befolkningstal er altså også en del af forklaringen på gentagne udbrud af kolera. Fra kolerabakterierne indtages, går der mellem seks timer og fem dage til sygdommen bryder ud. Den seneste udgave af kolera blev først opdaget i Indonesien i 1961. Herfra spredte bakterierne sig til det øvrige Østasien, Indien (1964), Sovjetunionen, Iran og Irak (1965- 66), Afrika (1970) og Latinamerika (1991). Afrika havde ifølge Verdenssundhedsorganisationen været fri for kolera i 100 år, da den dukkede op - og viste sig sejlivet - for godt 30 år siden. Hvis kolera opdages i tide, kan sygdommen bekæmpes ved indtagelse af »væske, væske, væske og væske og eventuel efterbehandling med antibiotika«, forklarer informationchef Michael Loua fra Læger uden Grænser, der i øjeblikket har aktioner i gang i Liberia og Congo. Det handler om at yde akut hjælp til de ramte, at isolere tilfældene og forhindre spredning af smitte samt forebygge udbrud via undervisning. Forebyggelse handler især om at holde god toilethygiejne og koge vand/mad.