Historisk bedrift af malaria-forskere

Historiens vingesus breder sig over dagens udgave af det prestigiøse tidsskrift Nature. Her kan forskere fra en lang række lande servere intet mindre end en kortlægning af både genom og proteom hos malariaparasitten - menneskehedens fjende nummer ét. Matthias Mann, lederen af den forskergruppe ved Syddansk Universitet, der i samarbejde med forskere i Holland og England har kortlagt parasittens proteom - altså hvilke proteiner der findes i parasittens forskellige livsstadier - fortæller, at selve kortlægningen af parasittens genom alene har taget seks år at udføre. Millioner i den tredje verden skriger på en kur Men det er hele ulejligheden værd, mener Mann og hans forsker- og lægekolleger. I den tredje verden skriger millioner på en kur, der kan helbrede dem, eller en vaccine, der kan forebygge, at de bliver syge af den frygtede tropesygdom. 1.-reservelæge Anita Rønn, Rigshospitalet, formand for Dansk Selskab for Tropemedicin og International Sundhed: »Der er tale om en utroligt flot bedrift af forskerne. Men man skal gøre sig klart, at det trods alt ikke får nogen betydning for patienterne i de første mange år. På længere sigt kan man naturligvis håbe, at dette vil betyde, at vi kan give patienterne meget bedre medicin end i dag. Måske kan vi så undgå de meget store problemer med resistens, som er blevet værre og værre i de senere år - medicinen ophører simpelt hen med at virke efter nogen tid. Også udviklingen af en egentlig vaccine er måske kommet et skridt nærmere«, siger Anita Rønn, der selv har arbejdet med malariapatienter i Tanzania. Anita Rønn anslår, at malaria årligt forårsager et sted mellem 300 og 500 millioner sygdomstilfælde, hvoraf mindst 1 pct. er dødelige. I Danmark sås sidste år 170 importerede tilfælde, og sygdommen medfører herhjemme i snit ét dødsfald om året. »Det allervigtigste er at komme hurtigt i behandling - så overlever de fleste sygdommen. Langt de fleste dødsofre er børn under fem år og gravide kvinder i Afrika syd for Sahara, som ikke kommer rettidigt i behandling«, siger Anita Rønn. En stor bedrift Afdelingschef, overlæge Eskild Petersen, Statens Serum Institut, kalder kortlægningen af parasitten en stor bedrift. »Det er et meget, meget stort skridt fremad, at man nu kan kigge både på genomet og proteomet hos malariaparasitten. Det åbner mulighed for - takket være den nye computerteknologi - at man kan designe helt nye lægemidler. Der er tale om et kæmpe skridt, og centret i Odense skal have et klap på skulderen. Det er meget imponerende, hvad det har udrettet«, siger Eskild Petersen. Matthias Mann peger på, at det er første gang, et stort genomprojekt er blevet efterfulgt af et stort proteomprojekt, som kan verificere de mange data fra kortlægningen af selve arvemassen. Modtager penge fra Grundforskningsfonden Den fynske forskergruppe hører til de særligt udvalgte centre, der får stor støtte fra Danmarks Grundforskningsfond, fordi arbejdet anses for 'enestående' og 'unikt'. De første fem år har centret fået 35 mio. kr., og bevillingen er i år forlænget frem til juni 2006. I den periode vil centret modtage yderligere 25 mio. kr. fra Grundforskningsfonden.