Massiv indsats mod social arv

I de næste fire år vil regeringen bruge 260 mio. kr. på en handlingsplan, der skal hjælpe flere børn til at bryde den negative sociale arv. Samtidig skal et nyt udvalg kulegrave det danske system for at finde ud af, hvorfor Danmark har bundrekord i at producere mønsterbrydere, der klarer sig godt trods dårlige betingelser hjemmefra. Skal have kortlagt mønsteret »Første skud er den konkrete plan, men på tegnebrættet er også en langt mere vidtgående udredning«, siger socialminister Henriette Kjær (K). »Vi skal have fundet ud af, hvad det er for nogle mekanismer i vores samfund, som fastholder folk i en negativ social arv«. Henriette Kjær fik første skridt i planen godkendt i regeringens koordinationsudvalg i går. Der er dog ikke sat ekstra penge af til indsatsen. Regeringen vil lægge op til , at de 260 mio. kr. skal komme fra den såkaldte satspulje, som fordeles af en række partier hvert år. I 2003 vil regeringen bruge 65 mio. kr. til handlingsplanen mod negativ social arv. »Det vil være mit udspil, og jeg mener, at det er rigtig brug af satspuljen, som jo er øremærket til at hjælpe de svageste«, siger hun. Også andre opgaver Socialdemokraterne har også en indsats mod negativ social arv højt på ønskesedlen i efterårets økonomiske forhandlinger, men partiet mener ikke, at alt kan klares med satspuljen. »Satspuljen er jo begrænset, og vi kan ikke bare stoppe hele socialområdet ind i den. Vi har også en stor opgave med psykiatriplanen, som skal betales af satspuljen«, siger finansordfører Pia Gjellerup (S). Tværfagligt udvalg Næste skridt i socialministerens plan bliver et tværfagligt udvalg med politikere, embedsmænd og eksperter, som skal nedsættes i løbet af efteråret. Udvalget skal - blandt andet baseret på et større forskningsprojekt under Socialforskningsinstituttet - komme med forslag til, hvordan Danmark kan blive bedre til at bryde den onde sociale cirkel. »Udvalget skal også se på, hvad man gør i andre nordiske lande. F.eks. ved vi, at Finland er langt bedre til at bryde den negative sociale arv, og en af forklaringerne er, at folkeskolen fungerer godt også i socialt belastede områder. Måske fordi man bruger universitetsuddannede lærere«, siger Henriette Kjær.