Magtskifte på universiteter

Ind med professionelle bestyrelser med blandt andet erhvervsfolk og ud med den kollegiale styreform med demokratisk valgte medlemmer. Rektor skal ansættes og ikke vælges - sådan som det er i dag. Det er resultatet af et historisk forlig mellem regeringen, Socialdemokratiet og Kristeligt Folkeparti om en ny universitetsreform, der samtidig sikrer universiteterne en milliard kroner over de næste tre år. »Med reformen styrker vi universiteternes ledelse ved at åbne for folk udefra. Ledere skal ansættes og ikke vælges, hvilket skal sikre et bedre samspil mellem universiteterne og det omgivende samfund«, sagde en tydeligt stolt videnskabsminister Helge Sander (V), efter at aftalen var forhandlet på plads i Finansministeriet sent fredag eftermiddag. Dermed er flere hundrede års traditioner fejet væk på universiteterne, som hidtil er blevet styret af et demokratisk valgt konsistorium, der udpegede rektor. Ingen dispensation Indtil meget sent i forhandlingerne pressede Socialdemokratiet sammen med Det Radikale Venstre ellers på for at indføre en såkaldt dispensationsret, så universiteterne selv kunne bestemme, om de ville indføre den nye ledelsesform. Med den i hånden var Københavns Universitet parat til helt at afvise dele af de nye ledelsesformer. »Vi ville gerne have bibeholdt dele af det oprindelige system med valgte ledere«, siger Rektorforsamlingens formand, Linda Nielsen, som også er rektor på Københavns Universitet. Glade for indflydelse Men den model afviste regeringen, der derimod gik med til, at de nye bestyrelser vælges af de eksisterende konsistoriemedlemmer. »Dermed får vi en vis indflydelse på sammensætningen af den kommende bestyrelse, og det er vi glade for«, siger Linda Nielsen, som også roser regeringen og forligspartierne for at have sikret flere penge til universiteterne. »Det er glædeligt, at vi nu får nogle kendte, stabile økonomiske rammer for de kommende år. Jeg håber, at den ro, forliget bringer, kan blive et afsæt for den økonomiske saltvandsindsprøjtning, universiteterne behøver«, siger rektoren. Studerende utilfredse De nuværende rektorer og konsistoriemedlemmer skal sidde deres valgperiode ud, og først derefter træder den ny bestyrelse til og ansætter nye rektorer og dekaner. Den største utilfredshed findes hos Danske Studerendes Fællesråd (DSF), som mener, at det nu er slut med universitetsdemokratiet. »Magten vil overgå fuldstændig til rektorerne og dekanerne, mens vores synspunkter vil komme i mindretal. Bestyrelsen har jo et eksternt flertal, så folk udefra får magten«, siger DSF's uddannelsespolitiske ordfører, Camilla Gregersen. Allerede nu planlægger DSF en række arrangementer, hvor de studerende vil demonstrere deres utilfredshed over universitetsreformen. S afviste 'erhvervsvælde' Socialdemokratiets forskningspolitiske ordfører, Lene Jensen, påpeger, at det springende punkt for partiet har været, at universiteternes nye bestyrelser ikke kun kommer til at bestå af erhvervsfolk. »Det skal være folk med rødder i universitetsverdenen, og samtidig kommer udenlandske profiler ind i bestyrelserne for at sikre et internationalt løft på universiteterne«, siger Lene Jensen. Selveje opgivet Venstre har med universitetsreformen droppet sit oprindelige forslag om selveje, hvor universiteterne ejer deres egne bygninger, ligesom det er tilfældet på Danmarks Tekniske Universitet. Samtidig er ideen om landsdækkende studieråd, som skulle koordinere studiepolitikken på tværs af universiteterne, blevet droppet efter massiv kritik fra landets rektorer. Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten har drypvis forladt forhandlingerne, som har stået på hen over sommeren. Men videnskabsminister Helge Sander udtrykte i går glæde over, at han kunne lave et forlig hen over midten. »Det er både væsentligt og meget positivt, at et bredt flertal står bag denne universitetsreform«, sagde han.