Lejere klager over forlig om boliger

På trods af et historisk bredt boligforlig - kun Enhedslisten står udenfor - rasler kritikken ned over politikerne. Både Lejernes LO og Håndværksrådet er utilfredse med centrale dele. Lejernes LO kalder det for en gave til mennesker med masser af penge, mens politikerne glemmer enlige, unge og fraskilte, der kan kigge langt efter hjælp. »De mange nye boliger er rettet mod den bedre stillede del af befolkningen, mens de unge og de fraskilte ikke får særlig mange boliger«, siger formand for Lejernes LO, Klaus Hansen. Udtalelsen kommer, på trods af at forliget indeholder 4.000 boliger til unge under uddannelse, 4.000 nye privatudlejningsboliger og 2.500 nye taglejligheder. Klaus Hansens pointe er, at både taglejligheder og de private udlejninger har fri huslejefastsættelse. »Begge bliver dyre boliger til en leje på 8.000-9.000 kr. om måneden eksklusive varme og dermed ikke til de almindelige boligsøgende. Positivt er det, at forligspartierne fik lukket for disse lejligheders salg som ejerlejligheder. Men negativt, at der ikke blev social anvisningsret til bare en del af dem«, lyder det fra Lejernes LO. V: Man må vænne sig til højere huslejer Venstres ordfører, Inge-Lene Ebdrup, erkender, at huslejerne kan komme til at virke skræmmende for kontanthjælpsmodtagere. Men hun mener, at danskerne skal vænne sig til højere huslejer. Ifølge hende har danskerne generelt været det folkefærd i Europa med flest kvadratmeter pr. indbygger. Håndværksrådet mener, at det er alt andet end klogt at spare på byfornyelsen og sammenligner det med »at sparke til en mand, der allerede ligger ned«. »Samlet set er boligforliget meget løfterigt, men principielt er vi fortsat uenige i tankegangen om at finansiere nybyggeri med byfornyelsesmidler. Byfornyelse er en investering i fremtiden, som der både samfunds- og aktivitetsmæssigt er behov for og plads til«, siger rådets byggeøkonom Bo Sandberg. Besparelse på byfornyelse Efter en massiv indsats op gennem halvfemserne valgte den borgerlige regering i forbindelse med den første finanslov at skrue kraftigt ned. Ifølge regeringens egen opgørelse falder antallet af boliger, der via offentlig penge får en ansigtsløftning, fra 2.700 boliger i 2001 til 1.650 boliger i år. Kontoen til byfornyelse fik S hævet i den afsluttende fase: »Det er jo meningsløst at sætte nybyggeri i gang, hvis de mange boliger, vi har, bare får lov at forfalde, derfor har vi stået fast på 1,5 mia. kr. hvert år til og med 2008 til lejerne i den almene sektor til renovering og forbedringer«, siger Lissa Mathiasen. Venstres Inger-Lene Ebdrup ville gerne have ofret flere penge på byfornyelse, men forklarer: »Vi er nødt til at prioritere. I en situation med mangel på boliger synes jeg, at det er mere fornuftigt at bruge penge på nye boliger end at reparere på de gamle«. SF afgør i næste uge, om partiet vil tilslutte sig forliget.