Forventningerne og nervøsiteten var stor inden det største danske rumprojekt siden Ørsted-satellitten i morges blev sendt i kredsløb. Flere end 15 års arbejde er gået forud opsendelsen, der skal afsløre nye fænomener. Det danske rumprojekt er en del af et større projekt, som er organiseret af den Europæiske Rumfarts Organisation (ESA). Flere lande har deltaget med forskellige bidrag til projektet, og for danskernes vedkommende er det to specielle røntgenteleskoper. De danske teleskoper er tre en halv meter lange og skal kunne skaffe oplysninger om de mest ekstreme fænomener i universet som f.eks. sorte huller, neutronstjerner og gammaglimt. Forsker: Vi kan end ikke forestille os de mulige opdagelser endnu »Sådanne instrumenter kan gøre helt nye opdagelser om ting, vi end ikke har anelse om i dag«, forklarer seniorforsker og leder af byggeriet, Niels Lund fra Dansk Rumforskningsinstitut, til Ritzau. Ligesom for Niels Lund var dagens vellykkede opsendelse en vældig lettelse for resten af holdet bag projektet. Der vil fortsat gå op mod to måneder før forskerne kan være helt sikre på at alle instrumenter ombord på projektet har overlevet opsendelsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























